Auning-borgere var inviteret til at tage del i centerets kamp for overlevelse
Auning Idræts- og Kulturcenter inviterede onsdag aften til et borgermøde om hallens fremtid i en usikker tid med store elregninger, der truer driften af centeret på livet.
Interesserede Auning-borgere var onsdag inviteret ind til et kig på de dystre budgetter for driftsforeningen bag Auning Idræts- og Kulturcenters fremtid samt en brainstorm-øvelse udi, hvordan AIK løser problemet med at betale de stadig voksende strømregninger – blandt andet til svømmehallen, der er storsluger af energi.
1. januar lå der en mio. kr. i cool cash på AIKs kistebund. Nu varsler budgetterne for 2022 underskud på 900.000 kr. - i 2023 omkring 750.000 kr. AIK har henvendt sig til kommunen inden budgetforhandlingerne, men uden held. Finder AIK ikke en løsning på de ekstra omkostninger og får hjælp til at betale regningerne, er kassen snart tom.
»Vi kæmper for overlevelse, det må vi erkende,« lød det fra bestyrelsesformand Jeppe Friis.
Solceller, kommunelån og frivillige
AIKs helt store energisparedrøm er et solcelleanlæg til 3 mio. kr., der kan nedbarbere energiforbruget med op mod halvtreds procent og vil kunne nedjustere et underskud i 2023 til ’kun’ 300.000 kr. Foreningen jagter i øjeblikket penge til det, men kommunens budget er lukket. Derfor blev der foreslået crowdfunding og lokale indsamlinger og hjælp, der kan spæde til eventuelle bidrag fra fonde og ansøgninger til kommunale anlægspuljer.
AIKs faciliteter ejes af henholdsvis AiF-hallernes Fond og Auning Svømmehal A/S, som AIK så lejer sig ind os. Der er ingen udsigter til lavere husleje, men muligvis tilskud til anlæg og en håndsrækning, hvis underskuddet kan skrumpes ind fra næste år.
Fra politisk side blev det bemærket blandt andre af Tom Bytoft (S) at der måske kunne etableres kommunale lånegarantier til AIK, og at Økonomiudvalget på næste møde vil gennemgå de ubrugte midler for 2022 og se, om der gemmer sig ekstra i pengekassen.
Samtidig blev muligheden luftet for - som Grenaa Idrætscenter blandt andet er - at at komme på den kommunale indkøbsordning, der vil give lavere el-priser, men også medføre krav om at binde sig til aftaler med kommunens leverandører på andre områder.
Et af aftenens helt store temaer var frivillighed. Flere aktiviteter og arrangementer, der stables på benene af frivillige, og generer overskud til AIK blev foreslået som mulig indtægtskilde, hvor Ørsted Kro - og ikke mindst den frivillige forening Ørsted Kros Venner, der tager sig af praktisk afvikling af mange arrangementer på kroen, blev fremhævet som forbillede.
Men det kræver, at der er flere frivillige kræfter, der vil engagere sig. For der er for få nye frivillige, der får ting til at ske i Auning, og Tordenskjolds Soldater er ved at være slidt op, lød det.
»Det er kernen. Der er nødt til at være flere, der kommer ud af busken,« lød det blandt andet fra Jeppe Friis.
Derfor blev der nedsat et task force, der fik til opgave at samle kontaktoplysninger ind, så det bliver lettere at komme i kontakt med byens borgere, når der er behov for frivillige kræfter.
Pludselig ikke langt til 300.000,-
Ifølge Allan Gjersbøl Jørgensen (S), formand for Kultur og fritidsudvalget, er det fortsat det mulige overskud på udvalgskontoen, der kan komme i spil. Her står udvalget for nuvlrende til et overskud på 1,5 mio. kr. i 2022, dsom AIK måske kan få del i. Hvordan og hvor meget afhænger af en afventende kortlægning af alle Norddjurs’ hallers udfordringer.
Hvorfor er det kommunens ansvar at give penge til en forening som AIK og en selvejet hal og svømmehal?
»Auning er en centerby i vækst for kommunen. Kulturcenteret skal være et trækplaster for byen, og derfor kigger vi på, hvordan vi kan hjælpe,« siger Allan Gjersbøl Jørgensen.
AIK-formand Jeppe Friis var efter mødet glad for den opbakning, han oplevede.
»Det er positivt, at der kommer 40-45 mennesker, der vil bakke op og komme med inputs. Vi tænker jo ikke på det her som noget, der skal stoppe. Vi har ikke en plan b, vi skal drifte det her videre, så det er til gavn for vores brugere,« siger han.
Han noterer sig, at mulighederne for kommunale lånegarantier uden rente, et potentiale i at komme på den kommunale indkøbsordning og idéen i at kunne rejse en del af investeringen i solcelleanlægget lokalt kan være med til at bringe underskuddet ned.
»Kigger vi ind i, at vi kan få investeret i anlægget og nedbragt vores strømforbrug, mens vi måske kan komme på indkøbsordningen og eventuelt få lånegarantier, så er der lige pludselig ikke langt op til 300.000,« siger han.
Kan I nå at få etableret et solcelleanlæg, inden det bliver kritisk med økonomien næste år?
»Kan vi nu se, at vi kan lave aftalerne, der sikrer driften fremad, så hører vi jo også fra vores ejerkreds, at der nok er en løsning. Samtidig hører vi fortsat fra kommunen, at der måske bliver nogle penge. Det kan måske holde os kørende i 2023, mens vi får etableret anlægget.«
I vil gerne klare jer selv, men nu åbner du mulighed for kommunale lån. Det er ikke så selvstændigt?
»Nej, men vi er nødt til at se på, hvad vi kan gøre for at fortsætte. Driftsaftalen er en del af at være et tilbud for idrætsforeningerne, men vi vil gerne gøre os mere uafhængige af tilskuddet.«
AIK samler ved næste bestyrelsesmøde op og ser nærmere på, hvilke skridt der skal tages fremad.