Dagens Spørgsmål til din lokale kandidat: Skal der pilles ved SU'en?

DAGENS SPØRGSMÅL:

I dag udgør udgifterne til SU over halvdelen af de samlede udgifter til videregående uddannelser i Danmark. Populært kan man sige, at vi bruger flere penge på SU end på selve uddannelserne.

Hvordan synes du, at SU’en skal se ud i fremtiden? Skal der pilles ved den? Skal den forhøjes, så den svarer til de forhøjede leveomkostninger for studerende? Skal SU’en på kandidatuddannelsen omlægges til lån, som Reformkommissionen foreslog tidligere på året? Eller skal den blot skæres, så ydelsen kun kan fås i den tid, studiet er normeret til, og ikke i seks år som i dag?

Følgende kandidater har svaret:

Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet:

»Jeg synes, SUen er fin, som den er.

Jeg ved mange unge gerne så den højere, men vi skal huske på, at hele ideen med den jo var, at de også skal have sig et job ved siden af som studentermedhjælper og på den måde få en kontakt til erhvervslivet. Samtidig sikrer SUen at alle, også dem fra mindrebemidlede familier, har mulighed for at få sig en uddannelse.«

Jens Kloppenborg, Venstre:

»Vi har i Danmark en god og lang tradition for, at det ikke skal være forældrenes pengepung og status, der skal være afgørende for om du få dig den uddannelse, som passer til dine evner og ønsker. Dette princip skal vi værne om. Det er nemlig truet af en reguleringsivrig socialdemokratisk regering. Se blot mod gymnasierne, og snar folkeskolen.

Spørgsmålet er så om SUéns størrelse og længde alene sikrer det, og om nogen af de mange penge vi bruger på SU i dag kunne bruges på at gøre vores uddannelser bedre. Her mener jeg at vi sagtens kan forkorte SUén til maks. fem år, og i stedet på hele, eller dele af kandidatdelen, tilbyde billige lån med en meget lav rente. Hvis valget står mellem at forringe uddannelsesforløbet, eller fastholde SUéns længde, vil jeg til en hver tid prioritere uddannelsesforløbets kvalitet.«

Sarah Roued Thomsen, Alternativet

»I Alternativet går vi ind for, at SU’en hæves, så den følger inflationen.

Vi mener, at der skal investeres i uddannelser og i, at unge har bedre mulighed for at trives i deres uddannelsesliv. Det sker bl.a. ved at skabe tryghed om, at der råd til at betale de basale ting i livet så som husleje og mad med SU’en.«

Kristian Damsgaard, Det Konservative Folkeparti:

»Jeg har om nogen brugt alle mine SU-klip, først som ingeniørstuderende i 24 mdr., og siden som studerende indenfor laboratorieteknik. Hvis jeg skulle have lånt alle pengene til de 72 klip, svarende til 6 års studier, så ville min gæld have været over 250.000 kr da jeg var færdiguddannet. Selv med en studiegæld på små 60-70.000 kr tog det mig flere år at tilbagebetale min SU-gæld. Hvis hele min SU havde været SU-gæld, så var jeg sikkert ikke blevet gældfri i dag. I USA har Biden lige eftergivet studiegæld for tusindvis af amerikanerne, fordi de ellers var fanget i bundløs gæld og økonomisk usikkerhed.

I dag får du SU til studiets længde, kaldet støttetiden, indenfor en ramme af 70 klip. Derudover kan du søge ekstra støtte (udvidet støttetid) i 12 måneder. Fribeløbet du må tjene ved siden af, er næsten 13.000 kr pr. måned, så de fleste vil kunne få dækket deres leveomkostninger og husleje samt studieudgifter, selv med børn sat i verden. Derfor mener jeg ikke vi skal pille ved ordningen, da det er en investering i vores unges uddannelse og en af årsagerne til at arbejderklassens børn også har mulighed for at tage en akademisk uddannelse. At så næsten 40 procent af underklassens børn ikke har en uddannelse som 25-årige, er direkte skræmmende.«

Jens Meilvang, Liberal Alliance:

»Afskaf det 6. SU-år. SU’en giver klip til i alt 6 studieår, men en lang videregående uddannelse er normeret til at vare 5 år. Derfor er det rimeligt, at vi sløjfer det sidste år af en i forvejen meget generøs SU.

Fjern fribeløbet.Fribeløbet udgør en øvre grænse for, hvor meget man som studerende må tjene, hvis man ikke vil modregnes i sin SU. Det laveste fribeløb ligger i 2022 på 13.876 kr. pr. måned. Det er Liberal Alliances politik at afskaffe fribeløbet, da det mindsker de studerendes økonomiske frihed og skaber forkerte incitamenter.

Studerende skal have lov til at tjene lige så mange penge de vil ved siden af studiet uden at blive straffet med modregning i SU. Det er også godt for resten af samfundet, at unge under uddannelse arbejder: Dermed bidrager de til økonomien og opnår erhvervserfaring, som gør dem mere attraktive for kommende arbejdsgivere. Unge, som ikke arbejder ved siden af studiet, har derimod sværere ved at komme i job efter studiet.

Fribeløbet skaber derfor de forkerte incitamenter for studerende, da det straffer dem for at arbejde, investere, starte en virksomhed eller andet, som gør samfundet rigere. Det er helt forkert, at staten straffer studerende økonomisk for at gøre en ekstra indsats og arbejde mere end gennemsnittet – det skal vi have mere af, ikke mindre.«

Morten Siig Henriksen, SF:

»SU’en er helt nødvendig for, at alle unge uanset baggrund får muligheden for at læse sit drømmestudie. Hvis vi omlægger SU’en til lån, vil unge skulle arbejde mere ved siden af studiet og/eller stifte mere gæld. Jeg har svært ved at se, at det ikke vil gå udover faglighed og trivsel, som i forvejen halter gevaldigt. Dertil peger studier på, at en lånebaseret SU kan medføre, at unge, som ikke kommer fra en veluddannet familie-baggrund, i mindre grad vil påbegynde en videregående uddannelse samt have større frafald. Det er ikke en klog vej at gå - hverken for de unge eller for samfundet.

Jeg mener, at SU’en er en investering i fremtiden. Og derfor bør vi også overveje, om ikke SU’en skal stige, så man faktisk kan leve på den. Det er blevet svært pga. nedjusteringen i SU fra 2014 til 2021, som betyder, at unge i dag får 406 kr. mindre udbetalt om måneden før skat. De stigende energi- og fødevarepriser kan godt retfærdiggøre, at SU’en burde være ca. 400 kr højere om måneden, så man i højere grad kan koncentrere sig om sit studie.

Men det vigtigste er, at SU’en bevares under hele uddannelsen, da det er helt centralt for lige adgang til uddannelse.«

Hanne Roed, Radikale Venstre:

»Uddannelse er Danmarks råstof. Derfor synes Radikale Venstre ikke der skal ændres i nuværende SU. Det er en investering i de unge og i at have en veluddannet arbejdsstyrke, uden som voksen at skulle være afhængig af forældrene.

Lån har social slagside, også hvis det ‘blot’ er på kandidatdelen. Hvis man vil nøde de studerende til at vælge kortere uddannelser (læs: de velfærdsuddannelser, som pt. er trængt), så bør man gøre det med gode studieforhold og gode arbejdsforhold bagefter. Ikke ved at presse dem, som ikke kommer fra velhavende hjem.«

Jesper yde Knudsen, Enhedslisten:

»Jeg mener at alle har ret til lige adgang til uddannelse og derfor vil jeg bevare uddannelsesstøtten og forbedre den, SU er blevet udhulet gennem længere tid og trænger til et løft.

Enhedslisten har foreslået at hæve SU’en med 1000 kr. om måneden for at sikre at unge fra alle sociale lag kan tage en uddannelse og at de har råd til at koncentrere sig om uddannelsen. Vi er imod at skære i længden af SU og omlægge den til lån. Vi vil tværtimod gøre SU’en mere fleksibel og gøre renterne på SU-lån billigere, vi har svært ved at se fornuften i at staten, hvert år skal tjene millioner på at unge gældsætter sig.«

Jens Kannegaard Lundager, Nye Borgerlige

»Når vi indfører en flad skat på 37 procent, vil dem med længerevarende uddannelser skulle betale mindre i skat i forhold til i dag, når de er færdige og får et godt betalt job. Derfor er det kun rimeligt, at akademikerne ikke skal have SU de sidste to år af deres uddannelse. Det kan de godt finansiere selv med lån og ved at supplere indtægten med et studiejob.

Nye Borgerlige foreslår derfor at spare de 2,4 mia. kroner, som det i dag koster staten at give SU til studerende på kandidatdelen.

Beregninger viser, at det som en ekstra bonus vil give et øget arbejdsudbud på 2.700, der vil resultere i lige så mange nye jobs i den private sektor, hvis man følger Nye Borgerliges plan. Vi ændrer ikke på SU til studerende på andre måder – bortset fra at fjerne retten til SU for udlændinge. Dels vil det spare udgifterne til SU til udlændinge. Dels vil det sikre, at de udenlandske studerende, der kommer til Danmark, kommer for uddannelsens skyld og ikke for at kunne blive forsørget af de danske skatteydere.«

Deltag i debatten

Skriv meget gerne flere spørgsmål eller kommentarer til politikerne her: