Par fra Gl. Rye har afsat fingeraftryk på ny skolereform i Kenya
Et ægtepar fra Gl. Rye har med frivilligt arbejde været med til at sætte fingeraftryk på ny skolereform i Kenya.
Der er travlhed i klassen med 15 elever. De har alle særlige behov, og syv af dem kan ikke tale eller har et meget begrænset sprog. De kan sagtens høre, men de kan ikke tale. 14 elever skal lave opgaver i et kladdehæfte, men de fleste sidder og kigger og laver ingenting.
Der er én lærer i klassen, og han er ved at få en elev uden sprog til at sige, om han vil udenfor i pausen, eller om han vil blive inde. Læreren siger sætningen højt samtidig med, at han peger på symbolerne på kerneordstavlen. Eleven peger på symbolerne for ”jeg” – ”er” – ”her”. Sammen bruger de metoden Alternativ Supplerende Kommunikation.
Arbejdet med ansøgningerne, gennemførelse af projekterne, fællesskabet med vores venner i Kenya har været det, som har fyldt meget i vores seniorliv og givet det indhold.Ægtepar fra Gl. Rye
Nyt skolesystem
I Kenya er myndighederne netop nu i færd med at udrulle et nyt skolesystem, som skal erstatte det gamle 8-4-4 system, som har fungeret i over 30 år.
Et ægtepar fra Gl. Rye har været med til at sætte et fingeraftryk på den nye skolereform.
Lisbeth Aaen og Ole Holst var u-landsfrivillige på en specialskole i Nakuru i Kenya tilbage i firserne. Fra 1987 til 89 rejste parret til Kenya med deres tre børn for at arbejde som lærere på Nakuru Hills Special School. Fra 2001 til 2004 var de igen af sted som frivillige gennem Mellemfolkeligt Samvirke. Denne gang arbejdede de som organisationsrådgivere for en lokal organisation i Turkana-distriktet i det allernordvestligste Kenya.
»Vi gik på efterløn i 2013 og havde en idé om, at vi hvert år ville besøge vores kontakter i Kenya, og det har vi faktisk gjort siden på nær 2021,« lyder det fra ægteparret, der har været med til at etablere en aftale om, at der skulle søges om penge til at introducere en metode, der skulle give skolebørn uden et funktionelt sprog en måde at kommunikere på.
Klædte lærere på
Det lykkedes og lærere på to specialskoler i Nakuru blev uddannet i metoden Alternativ Supplerende Kommunikation (ASK), og senere blev metoden demonstreret for det kenyanske undervisningsministerium. Her blev man så begejstrede, at man besluttede, at metoden skulle skrives ind i de nye læseplaner for specialundervisning for alle skoler i hele Kenya. Som en af embedsmændene i ministeriet udbrød:
»This is just what we’ve been looking for.«
Også forældrene er inddraget i projektet. Hver skole i Nakuru har en forældregruppe, en såkaldt selvhjælpsgruppe. De kæmper for, at deres børn får et passende tilbud i specialskolen, og de kæmper for at skaffe deres voksne børn et værdigt liv og et sted at arbejde og bo. Forældrene skal også selv kunne skaffe til dagen og vejen og evt. passe et arbejde. Projektet lærer dem blandt andet, hvordan de kan lægge pres på myndighederne, så deres børn ikke bliver glemt.
Meningsfyldt seniorliv
Da Lisbeth Aaen og Ole Holst blev pensionerede i 2013, flyttede de fra Århus til Gl. Rye for at komme tættere på naturen. Lisbeth Aaen var tale-høre pædagog på Dybkær Specialskole i Silkeborg og Ole Holst kom fra et job som skoleleder på Center for Specialundervisning for Voksne i Randers.
De meldte sig ind i Seniorer uden Grænser, som består af pensionister, der ulønnet stiller deres ekspertise til rådighed i forbindelse med projekter i udviklingslandene. Gennem Seniorer uden Grænser ansøgte de Civilsamfund i Udvikling (CISU) om midler til projektet.
»Vores partnere er faktisk en selvhjælpsgruppe bestående af nuværende og tidligere forældre til børn på skolen. Arbejdet med ansøgningerne, gennemførelse af projekterne, fællesskabet med vores venner i Kenya har været det, som har fyldt meget i vores seniorliv og givet det indhold,« lyder det fra parret.
Det første projekt blev søsat i 2015 og introducerede metoden til skolerne. ”AAC in Kenya 2” kom i 2017 og havde som hovedformål at overtale ministeriet til at indføre metoden i specialundervisning i Kenya. I 2022 kom sidste skud i bøssen med et nyt treårigt projekt ved navn ”Communication Matters”, hvilket har til formål at danne forældregrupper til et antal specialskoler spredt ud over Kenya og på disse skoler skal lærerne uddannes.
Derudover skal fremtiden sikres ved, at lektorerne på Kenya Institute for Special Education lærer metoden og derved kan uddanne nye lærere hen ad vejen. To lærere fra Dybkær Specialskole har også deltaget i projektet.
I alt blev der brugt 980.000 kroner til at gennemføre de tre projekter, hvoraf det sidste slutter i 2024.