Kulinarisk aften på Ebelfestival
Helt nye typer arrangementer er på programmet til dette års festival, og et af dem havde æblet som hovedperson
Mange kan måske synes, at Ebelfestivalen hvert år er, som den plejer at være, men faktisk prøver folkene bag at forny sig.
I år med spaghettiaften, tarteletfest, tyroleraften og en kulinarisk middag med temaet Smag og Lyt. Tiltagene har fået en blandet modtagelse. Spaghettiaftenen måtte aflyses, få har tilmeldt sig festen, der hylder lederhosen og tysk øl, mens tarteletaftenen blev udsolgt meget hurtigt. Arrangementet Smag og Lyt fik også kun halvdelen af de mulige billetter solgt.
»Alt skal jo starte et sted, og vi prøver noget nyt hvert år. Det giver noget kriller i maven, og det er jo den bedste følelse,« sagde Irene Olsen fra Ebelfestivalen, som agerede vært under den kulinariske æbleaften.
Lokale lækkerier
Smag og lyt-arrangementet, som var et samarbejde mellem Nationalpark Mols og Ebelfestivalen foregik tirsdag aften i Havnegården (tidliger Stark-bygning). 30 billetter var solgt, men der var plads til dobbelt så mange. Hvorfor folk hellere vil have tarteletter end lokale lækkerier kan vi ikke give et bud på her, men hvis man ønskede en aften med mulighed for at dykke ned i lokale producenters madvarer og lærer mere om det legendariske Æbeltoft-æble, og ja - det staves med æ - så gik man glip af noget.
På menuen var en virkelig smagfuld hovedret sponsoreret af Kvickly med nakkekam, græskar og bælgfrugter fra Pure Dansk fra Dråby, som stod bag tilberedningen. Brødet kom, naturligvis har man næsten lyst til at sige, fra Simons Brød. Dessert var en flødebolle med indbygget æblecrumble af Usædvanlige Flødeboller, som har til huse i Adelgade, og det hele blev smukt akkompagneret af en æblebrændevin, lavet på Æbeltoftæblet, fra Hos Walter, som kunne fordøjes til et foredrag om byens æble af Jakob Vedsted.
Man kan sagtens diskutere, om Havnegården rigtigt kunne skabe den fornødne stemning med dens store rum og skarpe lysstofrør, men de frivillige bag festivalen gjorde det bedste, de kunne, for at gøre det hyggeligt.
Ebeltofts æble
Centrum for al virakken i uge 42 er naturligvis æblet. Det er det for hele byens festival, som siden starten har skabt 12 æblelunde i og omkring Ebeltoft.
Ebelfestivalen startede i 2004, og samme år udgav tidligere museumsinspektør Jakob Vedsted et lille hæfte om Æbeltoftæblet: ’Historien om Ebeltoft og æblerne’. Op til årets festival fik arrangørerne den ide at genudgive hæftet, og de søgte BG fonden, som den kaldes i folkemunde, men som egentlig hedder Fonden for Østdjursland, som støtter kulturelle og lokale formål. De har givet 7000 kroner til genudgivelse af Æble-hæftet, som nu fås i en fire siders længere udgave og i farver for den beskedne sum af 20 kroner.
På vegne af fonden overrakte advokat Mads Petersen derfor Ebelfestivalens bestyrelsesmedlem Irene Olsen stakken af bøger, inden forfatteren bag fik ordet og udførligt beskrev, hvordan Æbeltoftæblet første gang blev artsbestemt af A.G. Petersen, som var farver i Farvergården. Efter det, blev det lige som lidt glemt, indtil Jacob Vedsted igen i 2000 fik opsporet æblet og kortlagt dets oprindelse.
Efterfølgende har Gl. Estrup podet træet, som stadig står i Farvergården, så der nu findes en håndfuld af dem i og omkring byen, blandt andet i Kristian Busks (Hos Walter) have. Og selv om alle er enige om, at det ikke er et prangende æble, det er småt, gulligt og ser ærligt talt ikke ud af meget, så var alle til smag-og-lyt arrangementet enige om, at det fungerer fortræffeligt i både mad og brændevin.