Fortsæt til indhold

Grøn paneldebat på Skovskolen

Københavns Universitet og Skovskolen Eldrupgård inviterer til politisk debat, hvor et bredt udsnit fra dansk politik får lov at videregive deres visioner for naturen og skovene.

Samfund

Skovskolen Eldrupgård i Auning under Københavns Universitet har også stemplet ind i Folketingsvalget og taget initiativ til det, de selv har kaldt et »grønt vælgermøde« med en paneldebat blandt i alt otte folketingskandidater.

Skovskolen kommer til at danne rammen om en paneldebat blandt de otte Folketingskandidater, hvor de får lov til at svare - i en paneldebat - på, hvad de har af visioner for den danske natur og de danske skove. Det oplyser Skovskolen i en pressemeddelelse.

I panelet sidder Anna Thusgaard for Socialdemokratiet, Hanne Roed fra Radikale Venstre, Kristian Damsgaard for De Konservative, Rasmus Nordqvist for SF, Jens Meilvang for Liberal Alliance, Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti, og så stiller Venstre med Jens Kloppenborg. Herudover kommer også en kandidat fra Frie Grønne.

Paneldebatten løber af stablen onsdag den 26. oktober kl. 18.00 i Skovskolens lokaler på Eldrupvej i Auning.

Tilmelding er nødvendig og kan gøres på Skovskolens hjemmeside.