Det sker i dag lige efter klokken 12 ...
Det hele tager cirka to timer.
Tirsdag formiddag klokken 11.07 begynder den delvise solformørkelse i Danmark.
Knap en time senere, klokken 12.10 når den sit maksimum på cirka 35 procent, oplyser Observatoriet.dk.
De 35 procent er areal-procent. Diamatermæssigt betyder det, at omkring 45 procent er dækket.
13.15 er det hele slut igen.
Fænomenet dækker over, at månen skygger for solen.
Ifølge Illustreret Videnskab er solen omkring 400 gange større end månen, men den er til gengæld 400 gange tættere på jorden.
I en skæv vinkel
Ved en total solformørkelse bliver solen totalt blokeret. Når der - som i dette tilfælde - er tale om en delvis formørkelse, er det fordi, månen kommer ind over solen i en skæv vinkel.
Solen får på den måde form som en halvmåne.
Solformørkelser sker hvert år, det er bare ikke altid, at de kan ses i Danmark.
Der kommer til at gå to et halvt år før den næste solformørkelse kan ses i Nordeuropa.
Den næste totale solformørkelse sker i 2142.
Har du planer om at se tirsdagens delvise solformørkelse anbefales det at bruge særlige beskyttelsesbriller.
Den næste solformørkelse i Nordeuropa sker den 29. marts 2025, men her snitter Månen kun Solen. En total solformørkelse indtræffer først i 2126.