Lokal IT-sikkerhedsvirksomhed solgt til svensk selskab
IT-virksomheden CSIS med rødder i Skanderborg er solgt til svensk selskab.
Den Skanderborg/Københavns-baserede IT-sikkerhedsvirksomhed, CSIS Security Group er blevet solgt til svenske Allurity.
Det oplyser CSIS i en pressemeddelelse.
Allurity er et svenskejet selskabet finansielt bakket op af kapitalfonden, Trill Impact.
Med købet af CSIS styrker Allurity deres ambition om at blive den førende leverandør af cybersikkerhedsservices i Europa.
Salget er afsluttet per 7. 10. 2022, og det betyder, at de to hovedaktører Morten Villekjær og lokalmanden Peter Kruse udtræder af ejerskabet og bestyrelsen. CSIS har fortsat kontor i Adelgade i Skanderborg og det fortsætter uændret.
Det danske it-sikkerhedsselskab beskæftiger cirka 70 medarbejdere og har en årlig omsætning på over 80 millioner kroner. Med salget af CSIS konverteres det lokale Kruse Industries fra at være et holding selskab til også at fungere som driftsselskab indenfor konsulent- og rådgivningsvirksomhed.
Salget af CSIS er det andet af to store salg indenfor blot tre år, og er en naturlig konsekvens af den konsolidering, der sker indenfor dette voksende og konkurrenceprægede område.