Fortsæt til indhold

Irma Møller hædret med egeblad af guld

Irma Møller har modtaget et egeblad af guld for sine 50 år i Beredskabsforbundets uniform.

Samfund

Tilbage i marts kunne Irma Møller fejre 50 år som frivillig i Civilforsvaret/beredskabet. Et virke, som hun meget stolt og engageret fortalte om, og en tid. En tid, hun mindes med glæde - og en tid, som hun langt hen ad vejen delte med sin nu afdøde mand Jørgen Møller.

Dengang blev hun ikke hædret med et egeblad af guld.

For nylig blev hun dog glædeligt overrasket, da hun var med på en tur med Region Midtjyllands Frivillige. Efter en mindegudstjeneste i Holmens Kirke og en guidet tur i København, var hun og de andre frivillige samlet i Beredskabsstyrelsens Museumsdepot.

»Der fik jeg overrakt dette smukke guldegeblad, som man får for 50 år i Beredskabsforbundets uniform,« lyder det fra Irma Møller.