Kræftfremkaldende stoffer fundet i te
Den er solgt i hele landet.
Der er fundet for højt indhold af pyrrolizidin alkaloider i te.
Den er derfor kaldt tilbage, oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Det er Coop Danmark A/S, tilbagekalder økologisk kamille te, da der altså er påvist et for højt indhold af pyrrolizidin alkaloider i produktet.
»Indtag af fødevarer med et for højt indhold af pyrrolizidin alkaloider over en længere periode, kan udgøre en risiko i forhold til udvikling af kræft,« skriver Fødevarestyrelsen.
Fødevarestyrelsen har tidligere advaret om kamillete i forhold til spædbørn.
I et opslag på Facebook frarådes det at give børn under tre år kamillete.
Det er økologisk kamille te af mærket Änglamark, hvori der er fundet pyrrolizidin alkaloider.
Pakken er stemplet ’Bedst før-dato: 05.05.2024’ og har en nettovægt på 25 gram.
Teen er solgt Kvickly, Superbrugsen, Dagli´Brugsen og på Coop.dk/mad.
Forbrugere der har købt kamille te bør kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.