Ree Park har vendt parkens økonomi

»Vores gæster kommer for at blive amused – men vi håber, de går herfra amazed.«

Så slagordsagtigt formulerer direktøren for Ree Park, Jesper Stagegaard, sig, når han i én sætning skal forklare hemmeligheden bag de sidste par års succes for dyreparken ved Ebeltoft.

Han sidder i sit kakifarvede tøj, som umiddelbart ikke leder tankerne hen på hurtige, smarte engelsksprogede oneliners, i administrationsbygningen i parken. En bygning, som adskiller sig fra de fleste andre af sin slags ved i alle hjørner og på vægge at gemme på udstoppede dyr, pels, redskaber, ja – det, man kan kalde eksotisk rod – men som ligner det, den er: hjertet af Ree Park.

Dér, hvor en forretningsmodel de sidste par år har vendt parkens økonomi fra røde til sorte tal. En model, som har fundet balancen mellem tivolisering og pengeskabende eventmageri, men som ikke går på kompromis med det, der får stedets hjerte til at slå: nemlig artbeskyttelse og naturbevaring.

Held i uheld

Ree Park Safari strækker sig over et 125 hektar stort, kuperet og naturskønt område med skov og søer ca. 10 kilometer fra Ebeltoft. I dag har parken 30 fastansatte medarbejdere.

Under skiftende navne har parken gennem de seneste 18 år udviklet sig fra at være en blomster- og familiepark med klappedyr, til den nuværende safaripark

Corona og nedlukninger var for de fleste turistattraktioner ikke ligefrem gunstige for forretningen, men for Ree Park er det netop i løbet af disse år, at et nærmest kronisk underskud er blevet vendt til det modsatte. Nu er der overskud, mens tallene i 2019 viste et underskud på 3,5 millioner kroner.

Jesper Stagegaard lægger ikke skjul på, at nedlukningen var en udfordring, især fordi dyrene jo stadig skulle passes, men på netop samme tidspunkt havde parken besluttet sig for at erstatte sine tipi-agtige glampingtelte med faste hytter. Og det viste sig at være en god idé.

Hytter, som klos op ad savannen eller ulve- og bjørneanlæggene byder på eksklusiv overnatning, hvor gæsterne nærmest mandsopdækket af en guide får lov på ægte backstage-vis at opleve parken, løvebrøl og fodringer efter lukketid.

»Det har været utroligt populært. Det har virkelig fået os til at vækste, og vi har næsten ikke kunnet følge med.«

Et andet ben i udvidelsen har været tilbuddet til virksomheder om firmaevents, konferencer og helt særlige mødefaciliteter, som også i den grad har bidraget til at vende økonomien.

Dyrene er vigtigst

Optimalt set skal der selvfølgelig tjenes penge. Eller i hvert fald være et regnskab, der som minimum balancerer, selv om man har en af Danmarks rigeste mænd i ryggen. Men hvis man skal tro den begejstring, der lyser ud af Jesper Stagegaards øjne, når han får lov at tale om andet end turisttog og konferencefaciliteter, så er der stadig noget, der er langt vigtigere end bundlinjen.

»Det er klart, det er en balancegang. Der bliver nødt til at være noget underholdning, for at vi kan få lov til at gøre det, vi brænder for, nemlig at formidle om dyr. Skabe begejstring hos vores gæster, så de også kan se, hvor vigtigt det er, at vi passer på vores jord og ikke mindst de udryddelsestruede dyr.«

Jesper Stagegaard vurderer, at Ree Park og Randers Regnskov er de to danske zooer, der lægger flest penge i naturbevarelse.

»Vi har altid ment, at hvis man laver en zoo, hvor man viser dyrene frem, så skal man også gøre noget for at bevare bestanden af dem.«

Parken er derfor med i specielle avlsprogrammer, i daglig tale kaldet ESB og EEP. Samarbejdet foregår på tværs af landegrænser og på tværs af dyreparker som et seriøst planlagt avlsarbejde koordineret internationalt. De mange dyr i Ree Park Safari, som indgår i dette avlsarbejde, kan for de fleste arters vedkommende opleves af publikum under deres besøg i safariparken, men en del af avlsarbejdet finder sted bag kulisserne.

EEP-koordinatoren bestemmer bl.a., hvilke individer der skal parres, og hvilke dyr der skal flyttes fra den ene zoo til den anden.

»Ree Park bestemmer ikke selv, hvilke EEP-dyr vi har her i parken, det bestemmes af koordinatoren. Man kan sige, at grænserne mellem de enkelte zoologiske haver ophøjes, og ingen ejer de enkelte dyr.«

Også i Afrika

Ree Park Safari har oprettet Karen Blixen Camp Trust – en kenyansk nonprofit organisation. Trusten er placeret i Masai Mara i det vestlige Kenya, hvor Karen Blixen Camp ligger, og her arbejder Ree Park i det, de kalder et bæredygtigt samarbejde med den lokale Masai-befolkning for at bevare dyrenes vilkår for at kunne overleve.

»Vi har flere projekter i gang, som alle sammen skal sikre, at dyrene, for eksempel elefanterne, ikke slås ihjel af krybskytter eller fordrives fra deres habitat, som hele tiden bliver mindre og mindre.«

Derfor tilbyder Ree Park unge masaier en uddannelse som alternativ til illegale handlinger, og så opkøber fonden jord af private lodsejere, så de ikke mister afgrøder, når elefanterne trænger ind på deres område.

»På den måde sikrer vi både en 360 graders beskyttelse af dyrene og skaber bæredygtige alternativer til masaiernes traditionelle levevis.«

Aktiviteterne finansieres af blandt andet billetindtægterne i Ebeltoft, fonde og sponsorater – og i nedlukningsperioden også en hel del ved hjælp af Karsten Rees private formue.

Denne sommer har Ree Park haft færre besøgende end årene før.

»Der har været en nedgang i antallet af gæster, og det er nok en konsekvens af, at rigtigt mange danskere endelig har kunnet komme ud at rejse. Men vi klager absolut ikke,« afslutter direktør Jesper Stagegaard.