Mellem Jyder - en kulturhistorisk åbenbaring

Midt på Juuls Bakke strømmer autenticiteten og romantikken den forventningsfulde beskuer i møde som en åbenbaring fra en svunden tid i det øjeblik, opmærksomheden ubevidst drages mod ”Mellem Jyders” smukke historiske facade. En majestætisk kampestenssokkel med bløde organiske former - blufærdigt iklædt en tætsiddende festdragt af glinsende sort beg - bærer stolt det skæve smukke bindingsværk. De hvidkalkede munkesten er nænsomt omfavnet af et knudret naglet egetræsskelet, som tiden har formet på sin egen forunderlige måde. Bag den gamle udskårne egetræsdør føres man tilbage til livet anno 1640 - dengang herligheden for første gang åbenbarede sig for verden.

Uranienborg

Tidligere hed bygningen Uranienborg. Den fik sit navn omkring 1840-1850 af Olaf Rye, der drev gæstgiveri i bygningen. Den kulturhistoriske værdi ved Uranienborg knytter sig til bygningen som en velbevaret repræsentant for en gård fra midten af 1600-tallet – vel nok den allersmukkeste i Ebeltoft.

Uranienborg har stået kalket hvidt ”over stok og sten”, og taget har haft hvidkalket forskælling. Det overkalkede bindingsværk var tidligere tradition/mode i Ebeltoft, men efter restaureringen af Ebeltofts gamle rådhus i 1906, hvor man opstregede tømmeret, bredte denne skik sig efterhånden til byens øvrige bindingsværksbygninger.

Eventyrlig

At træde ind i Mellem Jyders univers er som at åbne en bog med et levende eventyr. For børn og barnlige sjæle begynder al læsning med eventyret. Eventyrligt at høre ord, eventyrligt at kunne læse ord og endnu mere eventyrligt at opleve glæden ved at skrive ord. I eventyret møder man de øjeblikke, der løfter sig som stjerneskud over alle andre (Johannes Møllehave).

Man indhylles i duften af spændende mad og potent skummende øl, som i passende mængder skaber de øjeblikke, der langsomt får de skæve trætte mure og vinduer til at søge tilbage mod ”ungdommens” ranke vertikale statur. Lukkes øjnene for en stund, fornemmes en vidunderlig romantisk lyd af jernbeslåede spidse træsko, der slæbes tungt hen over det sandskurede trægulv af hedengangne Molboer med nedslidte knæ og krumme rygge. Udenfor anes lyden af oksekærrer, der ruller hen over de toppede brosten på vej hjem efter endnu en slidsom dag med skovhugst ude på overdrevet.

Guddommelig tilgivelse

Folkelig hygge, spædet med god gedigen dansk mad, trives i bedste velgående på ”Mellem Jyder”. Kun mangler man salig Peter Baltzer (Den sidste Molbo) fra Nøset til at fuldende eventyret med sælsomme toner fra sin flittigt anvendte trækharmonika - synligt mærket af tidens tand. I min svage erindring synes jeg at kunne mindes, at det ikke altid var den helt store virtuose oplevelse, man blev indhyllet i. Men enkelte passager kunne dog med lidt overbærenhed godt forveksles med en strofe, der havde strejfet Giro 413 på en god dag.

I et symbiotisk samspil med stedets historie og skønne mennesker, der skaber en fantastisk stemning, dæmpet belysning, siddende tryllebundet med blikket rettet mod to dejlige forførende øjne overfor - bliver det ikke mere romantisk. En lille ”uskyldig” flirt er med til at fuldbyrde oplevelsen. Hvor eventuelle afledte drømmerier end måtte ende, overlades til den enkelte drømmer. Fantasien sætter heldigvis ingen grænser og skal ikke stå til ansvar. Romeren Ciceros berømte citat ”Ignoscere divinum (at tilgive er guddommeligt)” er fantasiens overlevelse.

På kølige forårsdage får den glade varme fra husets gæster vinduesruderne til at dugge som små trætte barneøjne, der ikke vil overgive sig til søvnen. Sådan kan man også selv føle det efter en fortryllet aften fuld af glæde, romantik og eventyr på Mellem Jyder.

Ebeltoft smukke eventyrlige historie og den omgivende natur er årsagen til, at jeg valgte at placere resten af mit liv her efter ”indvandringen” i 1965.

(Inspirationskilder: ”Ebeltoft Købstads Historie 1951” af Poul Rasmussen og Gustav Albæk.)