Kraftig blæst lukker Storebælstbroen for vindfølsomme køretøjer
sb
Storebæltsbroen er mandag morgen lukket for vindfølsomme køretøjer på grund af kraftig blæst.
Sund & Bælt forventede i første omgang, at forbuddet ville blive ophævet klokken 8. Forbuddet er dog indtil videre blevet forlænget til klokken 11.
Vindfølsomme køretøjer defineres ifølge Sund og Bælt som trailere, anhængere og campingvogne samt eksempelvis en tom lastbiltrailer.
Vindfølsomme køretøjer bliver mandag morgen også frarådet at køre over Langelandsbroen. Det oplyser Vejdirektoratet.
Igen er kraftig blæst årsagen. Her forventes vinden først at aftage i løbet af mandag formiddag.