Dagmars Brobisser fejrede to runde dage
220 og 185 års fødselsdage blev fejret ved Dagmarbroen i Skanderborg.
Cirka 40 Brobisser deltog i fejringen af brobygger Frederik Møller og Dagmarbroens fødselsdage, den 19. oktober, der som følge af efterårsferien var flyttet til 2. november på det grønne areal ved Dagmarbroen.
Brobissernes formand Torsten Klein Mikkelsen bød velkommen og berettede om Brobissernes bestræbelser på at genskabe den fredede historiske Dagmarbro i Skanderborg i samarbejde med Skanderborg Kommune, Kulturministeriet, Slots- og Kulturstyren (SLKS), lokale foreninger, enkeltpersoner og sponsorer.
Som følge af Skanderborg kommunes anstrengte økonomi lykkedes ikke i år at blive en del af det kommunale budget.
»Men vi er godt i gang med at indhente tilsagn fra private sponsorer, og der allerede modtaget tilsagn fra entreprenører og rådgivere om at udføre delarbejder uden beregning. Det er vi naturligvis meget taknemmelige for,« fortæller Torsten Klein Mikkelsen.
Brobisserne har afholdt velbesøgte foredrag, by-og brovandringer samt udgivet bogen ’Da Chauséen kom til Skanderborg’ i samarbejde med Museum Skanderborg, Dansk Vejhistorisk Selskab m.fl.
»Vi er glade og stolte over, at rigtig mange enkeltpersoner støtter op om projektet. Tak for det,« lyder det fra Brobissernes formand.
Nye medlemmer havde i anledning af mulighed for at købe bog og medlemskab til favørpris og det er stadig muligt at blive medlem af foreningen Dagmars Brobisser ved at kontakte foreningen.