Besvarer families kritik: Socialområdet har brug for politisk handling og ikke følelser

Som det fremgik af spalterne i sidste uge, ville Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) melde tilbage med et samlet svar - med undtagelse af ét medlem - på den kritik, som familien Kruse Bjerre fra Auning i denne avis har fremsat om lange sagsbehandlingstider, tynd dokumentation og generel kamp med kommunen som forældre til et handicappet barn i Norddjurs Kommune.

Aleksander Myrhøj (F), der er formand for BUU, har på vegne af udvalgsmedlemmerne og forvaltningen stillet op til interview, og samlet set forholder de sig her til familiens kritik.

Ved kommunalbestyrelsesmøde i sidste uge i Norddjurs blev en bestilt rapport om tilstanden og forholdene for medarbejdere på socialområdet fremlagt, og lige som der var bred politisk opbakning til at få rapporten udfærdiget, blev det også bredt vedtaget at igangsætte konkrete tiltag ud fra rapporten - i første omgang ved en opsplitning af socialområdet i to: en familiechef og en voksenchef samt en generel styrkelse af ledelseslaget både på afdelingsniveau og overordnet i organisationen.

BUU-formanden understreger, at det, socialområdet har behov for nu, er politisk handling - som rapporten og de implementerede tiltag er udtryk for - og ikke følelser på baggrund af enkeltsager.

»Vi skal ikke levere følelser, vi skal levere politisk handlekraft. Selvfølgelig vækker det følelser, når man læser sådan en historie, men familier i Norddjurs og vores medarbejdere kan ikke bruge politikeres følelser til noget. De skal bruge politisk handling og fokus,« siger Aleksander Myrhøj.

Overskredne frister

Familien Kruse Bjerre fra Auning oplevede blandt andet, at de måtte vente 181 dage på at få godkendt ordineret medicin til deres handicappede datter. Den af politikerne fastsatte sagsbehandlingstid på sager om merudgifter er på 12 uger eller 84 dage, derfor er familiens eksempel »naturligvis ikke tilfredsstillende,« lyder det.

»Forvaltningen har kendskab til sager, hvor sagsbehandlingstiden desværre er overskredet, og i de situationer er sagsbehandlerne løbende i dialog med familierne om sagen,« svarer udvalgsformanden på vegne af forvaltningen og fortsætter:

»I min verden er det en selvfølge, at vi hele tiden tilstræber at overholde sagsbehandlingstiden. I stedet for at tale om, hvor lang den er - det er selvfølgelig vigtigt at vide - vil jeg hellere tale om, hvordan vi skaber rammer, der får den nedbragt,« siger Aleksander Myrhøj.

Her mener udvalgsformanden, at en styrkelse af ledelsen, som netop er vedtaget, vil få en mærkbar betydning. Ikke fra i morgen - for der venter en langvarig og tålmodighedskrævende implementering - men på lang sigt. Et styrket ledelsesniveau vil give nødvendig ro for medarbejderne ude hos familierne til arbejdet og mulighed for at skabe nogle fælles retningslinjer for sagsbehandlingen, der gør det lettere.

»Hvis der ikke er ledelsestimer nok til at nå rundt om medarbejderne, er det klart, det er vanskeligt at få en fælles kultur, faglighed og retning i arbejdet. Det er ikke kun socialområdet, sådan vil det også være på en byggeplads. Er der ikke én med tid til koordineret overblik og at binde medarbejdere sammen fagligt og socialt, vil det netop i høj grad ligge på den enkelte medarbejder,« siger han og fortsætter:

»Det forventer jeg vil styrke mulighederne for trivsel og også mulighederne for at undgå de her sager, som ligger i skuffen, der beskrives, for det er ikke godt. Jeg mener, at medarbejderne præsterer det bedste, de kan, inden for de rammer, de har, og nu styrker vi rammerne. Så er jeg ikke i tvivl om, at der er både engagement og faglighed til at levere.«

Fastholdelse af medarbejdere

Aleksander Myrhøj afviser, at der skulle være tale om en forvaltning, der bevidst forhaler sagsbehandling for at få frustrerede familier til at opgive kampen, sådan som familien Kruse Bjerre har været tilbøjelige til at føle.

»Det kunne jeg ikke i min vildeste fantasi forestille mig. Jeg har endnu ikke mødt nogen, der arbejder med mennesker for at gøre skade. Men det er en vigtig balancegang, for bevilliger man merudgifter, der ikke har dækning i lovgivningen, risikerer man revisionspåtegning. Jeg er sikker på, vores medarbejdere gør alt, hvad de kan, for at yde den bedste hjælp, men jeg forstår godt, det er svært,« siger han.

Derfor skal medarbejderne også mærke politisk tillid og opbakning - noget som de i undersøgelsen har svaret, at de kan mangle i hverdagen, hvor henvendelser eller indblanding fra politikere øger arbejdsbyrden betragteligt. Politikere har et medansvar for gennem tilgangen til forvaltningens arbejde at sikre et godt arbejdsmiljø, siger udvalgsformanden.

For de bedste ambassadører for organisationen som arbejdsplads, det er glade medarbejdere, og det skal sikre, at der ikke sker stor udskiftning på personale- og lederfronten, som formanden anerkender kan være frustrerende for familier at møde.

»Mennesker, der arbejder med mennesker, vil lave fejl og skal lave fejl. Vi skal skelne mellem dem, og hvad der er rigtige, men upopulære beslutninger. Jeg håber, den politiske opbakning til medarbejderne vil være lige så stor, når de siger ’nej’ til noget, som når de siger ’ja.’ Vi skal ikke slippe dem, når det bliver svært, eller de får kritik.«

Vi skal overholde lovgivningen

En af de konkrete afgørelser, som familien Kruse Bjerre har stillet sig uforstående over for, er afvisningen af en markise til solafskærmning til deres datter. Det blev afvist med begrundelsen om, at det er normalt for familier at anskaffe sig en sådan - understøttet af en rundspørge blandt fire forhandlere af solafskærmning. Utilstrækkeligt, mener familien.

Aleksander Myrhøj kan og vil ikke gå ind i en vurdering af dokumentationen i den konkrete sag, men henviser til, at familiens klage over afgørelsen blev afvist i Ankestyrelsen.

»Havde vi ageret modsat af Ankestyrelsens vurdering, havde det været uden for lovgivningen. Så kan man have holdninger til, om det er rimeligt eller ej, men det er Christiansborg, man skal tage den med. Vi kan ikke presse medarbejdere til at gå imod Ankestyrelsen. Vi bakker medarbejdere op, om de giver bevilling eller afslag. Der kunne med rette kigges på landsplan på, hvorfor det er så bøvlet. Meget af det, vi får kritik for, er, når vi overholder gældende lovgivning.«

Norddjurs Kommune har også nyligt taget hul på ansættelsessamtaler for at finde en ny velfærdsdirektør, der sammen med undersøgelsen og de vedtagne indsatser, alt sammen skal være med til at løfte socialområdet. De nye tiltag i forbindelse med rapporten, forventes at tage tre til fem år at implementere, vurderer rapporten.

»Vi er klar over, at alt ikke er fryd og gammen i morgen, men det har kan forhåbentlig være med til at fremme, at vi taler åbent om fejl, og hvor rammerne er en udfordring,« siger han.

Derfor er det også planen, at de styringsgrupper, der har været med til at få undersøgelsen tilvejebragt, fortsætter med opfølgning hos forvaltningen.

»Vi er ikke færdige med det her, og vi slipper ikke vores medarbejdere, men følger op og bakker op. Det her er en politisk kærlighedserklæring til området.«