Fortsæt til indhold

Ukrainske børn pyntede butiks juletræ

Vuggestue lagde vejen forbi Kirkens Korshær i Hammel for at julehygge.

Samfund

Kirkens Korshær i Hammel havde 15. november besøg af 11 ukrainske børn fra vuggestuen Solsikken. Sammen med deres pædagoger pyntede de ivrigt butikkens juletræ. Det var vuggestuen selv, som havde henvendt sig til butikken.

Børnene havde selv lavet noget julepynt, ligesom korshæren havde lidt liggende.

»Det blev en hyggelig oplevelse, hvor børnene fik chokolade, vindruer og saft. Vi dansede om juletræet og sang, hvorefter de sang en ukrainsk sang for os,« lyder det fra Kirkens Korshær.

Alle børnene fik desuden en lille gave med sig hjem

»Der var lys og smil i alles øjne, trods deres nok svære situation,« skriver Kirkens Korshær i en mail til redaktionen.