Kronjyllandskalenderen er på gaden
gs
De to lokale foreninger Soroptimist International Randers og Lions Purhus præsenterer for syvende år i træk Kronjyllandskalenderen, som er et resultatet af klubbernes frugtbare samarbejde.
Udgivelsen af Kronjyllandskalenderen finansieres af en række velvillige lokale virksomheder, der tegner annoncer og derved promoverer sig selv samtidig med, at det gode formål støttes.
Hele overskuddet går ubeskåret til klubbernes humanitære hjælpearbejde - fortrinsvis inden for Randers Kommunes grænser.
I omegnen varetages salget af forskellige foreninger ved husstandssalg og i Randers centrum kan den blandt andet købes hos Bog & Idé i Rådhusstræde og i Kulturcaféen i Kulturhuset, ligesom den også ligger til salg hos forskellige erhvervsdrivende firmaer.