Fortsæt til indhold

Her skal dronning Margrethe fejre jul

Dronningen skal holde jul med private venner.

Samfund
jro

Dronning Margrethe skal tilbringe juleaften hos private venner på Djursland.

Børnene, derimod, tager væk fra Danmark.

Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.

Traditionen tro vil dronningen dog også i år opholde sig i Aarhus på Marselisborg Slot over julen.

Her vil hun ankomme 21. december.

Selve juleaften fejrer hun med sin søster, prinsesse Benedikte, hos de private venner.

30. december rejser dronning Margrethe tilbage til hovedstaden og - også traditionen tro - holder majestæten 31. december klokken 18.00 sin årlige nytårstale fra Christian IX’s Palæ på Amalienborg.

Børnene rejser

Kronprinsfamilien rejser i december på privat juleferie i Australien for at fejre højtiden sammen med kronprinsessens familie.

Det er fem år siden, at Kronprinsparret sammen med deres fire børn sidst besøgte Kronprinsessens hjemland.

Prins Joachim og prinsesse Marie vil sammen med deres børn tage på en længe planlagt udlandsrejse hen over julen.