Kys frøen: Det er de manges fortjeneste

I 2003 var Randers fanget i et hul. Dårlige historier om byen. Rockere, bandemedlemmer, vold og dårlige politiske beslutninger. Et industrisamfund der var faldet i søvn og ikke var klar til fremtidens teknologiske samfund.

»Det eneste der var virkelig godt og Randers stolthed var Randers Regnskov,« husker Anne-Mette Knattrup, der dengang var turistchef.

Så kom ideen om at lade runde frøer af beton samle og støtte byen og samle penge ind til blandt andet Hjalmar Ussings have, der dengang lå bag Randers Regnskov og som ville kunne udvide Regnskoven.

Stormen på kontoret

»Det var Godtfred Nissen (daværende erhvervschef, red.) der kom stormende ind på mit kontor og præsenterede ideen om endnu et kunstværk. Vi havde lige haft de jyske heste i beton året før, i anledning af Randers 700 års købstadsjubilæum. Men Godtfred ville have mere. Vi skulle lave endnu et projekt der kunne noget andet. Trække os op af hullet og gøre os stolte af vores by,« husker hun.

»Godtfreds netværk var stort og her gik han virkelig ind til folk med træskoene på,« husker hun med et smil.

Kunstner John Bredahl skulle igen stå for formgivningen og alle mulige frivillige, erhvervsdrivende, kunstnere, foreninger, uddannelsessteder, politikere, kommunalt ansatte og skoler skulle involveres. Men først skulle man finde noget, der kunne overbevise randrusianerne.

Den eventyrlige frø

»Så kom jeg på ideen om, at det skulle være en eventyrlig frø, der hjalp os. Det handlede om at beskytte naturen, om velgørenhed og om processen. Vi inddragede simpelthen så mange mennesker i det her, og Godtfred var bare dygtig til at sælge ideen til folk,« husker Anne-Mette Knattrup, mens hun bladrer i en farverigt illustreret fransk børnebog, som stadig står i reolen. I den fandt hun et eventyr om en frø og dét gav ideen til det dyr, som skulle vise sig stadig at holde her 20 år efter.

Der blev lavet flere prototyper, men først da den blev helt rund og dejlig med de store ører, sad den lige i byrummet.

»Det skulle også være med til at demonstrere den råkraft som Randers besidder,« lyder det smukt formuleret.

»Set i bakspejlet kunne vi have fået endnu mere ud af det, hvis vi havde haft et større overblik,« erkender hun om den meget hektiske tid, der for 20 år siden.

Hektisk tid gjorde en forskel

Anne-Mette Knattrup mener, at ’Kys Frøen’ projektet stadig gør en forskel.

»Det har været med at forme byens fællesskab og sende os i den rigtige retning. Og du ser dem jo stadig rundt i bybilledet. De er runde og glade og inviterer både til leg og glæde,« pointerer hun.

Det blev til et større beløb både til Verdensnaturfonden, en donation til en ekstra regnskovskuppel, samt den førnævnte Hjalmar Ussings Have.

Der kom en ubetalelig positiv omtale i landsdækkende medier, for ikke at nævne, at alle de kendte, med Monica Ritterband og Prins Henrik som de mest prominente kastede glans over projektet, der også betød, at byen stod sammen.

Frøer på speed

Og projektet voksede. Først var der sponsorer til 30 frøer, så 90, 120 og til sidst landede man på 150 frøer.

Sponsorerne betalte for at leje en frø i cirka fire måneder, og de blev efterfølgende tilbudt at købe den pågældende frø for cirka 5.000 kroner. De frøer, der ikke blev købt af sponsorerne, blev solgt på auktion, hvor både virksomheder og private kunne købe dem, og overskuddet gik til velgørende formål i Randers, blandt andet til etablering af en frø-dam ved Randers Regnskov.

Det var stort dengang.

»Jeg har mødt flere efterfølgende, der har spurgt om, hvor mange medarbejdere vi dog havde i Randers til at lave ’Kys Frøen’. Sandheden var, at vi ikke var ret mange der satte det i gang. Vi skabte den villighed til at være med. Men da det rullede, så var der simpelthen så mange der tog del i det. Vi havde pludselig et fælles mål, og alle vi spurgte om hjælp tog del i det.«