Fortsæt til indhold

ISOfilm videoproduktion lancerer videokurser

Ry-virksomheden tilbyder virksomheder at få træning i at lave deres egne videoer, så de sparer tid og penge.

Samfund
gs

ISOfilm videoproduktion, der har base i Ry, er specialiseret i produktion af videoer til private og offentlige virksomheder. Nu er virksomheden også blevet kursusudbyder og tilbyder nu videokurser til for eksempel medarbejdere i marketing- og kommunikationsstillinger, så de kan producere deres eget videoindhold, fortæller ISOfilm i en pressemeddelelse.

Ikke alene kan virksomhederne højne kvaliteten af deres egne produktioner betragteligt, men det at de selv producerer filmene, mindsker tiden fra idé til upload, hvilket er en gevinst for miljøet, ligesom der er også er en økonomisk gevinst at hente .

På spørgsmålet om ISOfilm ikke kannibaliserer på deres egne ydelser, svarer indehaver, censor på medieskolerne og underviser Morten Schultz:

Det handler om at hjælpe virksomhederne til at blive trygge i at bruge filmmediet, og der er så uendeligt mange muligheder.
Morten Schultz, indehaver, censor på medieskolerne og underviser, ISOfilm

»Det handler om at hjælpe virksomhederne til at blive trygge i at bruge filmmediet, og der er så uendeligt mange muligheder. Vi har i forvejen ikke mulighed for at lave alt for alle, og det er heller ikke alle produktioner, der er økonomi i at have nogle som os rendende”, siger han.

»Se det som med madlavning. Selvom man er god til at lave hverdagsmad, og endda noget ekstra lækkert, når der kommer gæster, så vælger man stadig at gå ud og spise fra tid til anden,« tilføjer Morten Schultz.

Det første hold kursister har allerede været omkring planlægning og strategi, og er nu i gang med at lære om kamerateknik, belysning og optagelse. Herefter følger videoredigering i praksis og til sidst upload og optimering, så de forskellige produktioner kan komme ud og leve.

På forkant med udviklingen

Uddannelserne er en fremragende investering for enhver organisation, der ønsker at være på forkant med udviklingen i en verden i konstant forandring indenfor marketing og kommunikation.

Ud over indholdet på selve workshoppen har ISOfilm lanceret et nyhedsbrev hvor processen omkring videoproduktion bliver gennemgået. Her får kursisterne masser af konkrete råd og værktøjer, så de selv kan komme i gang, allerede inden de starter på kurset.

»Når nu vi efterhånden har brugt mange år på at tilegne os specialiseret viden på området, så er det virkelig fedt at kunne dele ud af det, og hjælpe andre godt i gang,« siger Lykke Schultz, der ud over at være Mortens kone, er partner og projektleder i virksomheden.

Videokurserne med op til otte deltagere er ikke den eneste form for undervisning, man kan få hos ISOfilm. Man kan også booke individuelt tilpasset undervisning med fokus på lige præcis de udfordringer, man har i forhold til videoproduktion. Det kan eksempelvis være kamerateknik med indstilling af hvidbalance, eller sparring til udvikling af ens videostrategi.