Nyudklækket doktor vil skabe bæredygtig jagt i hele verden

»Ja, det er jo nok ikke noget, der redder verden, men helt ydmygt håber jeg dog alligevel, at det kan inspirere andre.«

Sådan siger Niels Kanstrup om sin forskning og netop afsluttet doktorafhandling. De sidste tre år har han, ved siden af sit arbejde, skrevet afhandlingen, som i store træk handler om skaderne ved blyholdig ammunition, og om hvordan det er både muligt og nødvendigt at udfase bly i jagt.

Niels Kanstrup, som bor mellem Rønde og Thorsager, har gået på jagt, så længe han kan huske. I lokalsamfundet er han kendt for flere roller. Han var i mange år i spidsen for Danmarks Jægerforbund på Kalø. Han sidder i bestyrelsen for Skandinavisk Dyrepark og har tidligere været formand i Karpenhøjs bestyrelse. I fritiden er han en del af orkestret Kanstrup, Gleerup og Thomsen, som populært kaldes De Tre Tenorer her på Djursland.

»Det hygger vi os med, men navnet passer ikke helt. For ingen af os er rigtige tenorer, så vi flyver lidt på lånte fjer,« siger han med et grin.

Han er uddannet biolog, og fik sit første job i 1985 i en af de daværende jagtforeninger. Siden hen har han arbejdet mange år i Danmarks Jægerforbund, stiftet Dansk Jagtakademi, arbejdet som selvstændig rådgiver, og siden 2017 tilknyttet Aarhus Universitet som adjungeret lektor og vildtbiolog. Han har desuden omfattende jagterfaring fra Europa, Afrika og Nord- og Sydamerika.

Jagt uden bly

Over 35 års virke som rådgiver, forsker og aktiv jæger og en livslang passion for natur, jagt og vildtbiologi, kulminerede 10. oktober, da han, omgivet af kollegaer, venner og familie, forsvarede sin doktorafhandling ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.

»Jeg har arbejdet med problematikkerne omkring bly i ammunition siden midt 80’erne som både formidler, jæger, forsker og meget andet, og så slog det mig pludselig, at nu, hvor jeg har brugt så mange timer på det, og aldersmæssigt befinder mig i starten af 60’erne, så ville jeg gerne give det videre og gerne på en måde, så det ikke bare lander i historiebøgerne. Det gav næring til ideen om en doktorafhandling, som både kolleger og venner anbefalede at gå videre med.«

Afhandlingen har fokus på at vise de alvorlige konsekvenser ved brugen af blyholdig ammunition i jagt og samtidig at anvise løsninger i form af at skifte til blyfri ammunition.

Bly er et vidt udbredt metal, som samfundet har gjort brug af i årtusinder. Næsten lige så lang tid har der været kendskab til stoffets giftighed, men det er først inden for det seneste halve århundrede, at samfundet af sundhedshensyn aktivt har søgt at udfase bly.

»Dette er sket, hvor det har været teknisk og politisk muligt, fx ved ophør med blytilsætning til benzin og maling, men i mange tilfælde først efter omfattende forskning og kampagner mod industriinteresser og lobbyisme,« fortæller Niels Kanstrup.

Jagt er i dag den største enkeltkilde til spredning af bly i naturen. Ammunition har traditionelt været fremstillet af bly, men bly er giftigt.

»Ved affyring af ammunition spredes blyet til det omgivende miljø, hvor det er en kilde til forgiftning af vilde dyr og deres levesteder. Vi ved, at blyhagl, som efterlades i naturen, kan blive spist af ænder og andre fugle, som så optager forgiftningen. Bly i riffelammunition er også et problemområde. Når vi nedlægger hjortevildt, fx krondyr og rådyr, er der tradition for, at jægerne ’brækker vildtet’ på stedet. Det vil sige, at de skærer dyret op og lader indvolde ligge i skoven. Sådanne efterladenskaber indeholder bly fra ammunitionen, som så optages af ådselædere herunder fx musvåger og glenter. På den måde får det en historik i fødekæden.«

Bly fra jagtammunition kan også skade mennesker, der spiser vildtkød.

»Det er jo ikke sådan, at mennesker dør af det, men vi ved, at specielt børn, unge og kvinder i den fødedygtige alder er særligt udsatte ved en blyforgiftning. Det er jo vores arvesølv, og derfor bør vi være særligt omhyggelige med, at det er sikkert og bæredygtigt at spise vildt. Bly fra ammunition sætter et spor i vildtkød, og det giver en risiko for at få bly med hjem i maden. Alle ved i dag, at bly er giftigt og no go - og det er især vigtigt at sørge for, at der ikke er bly i vildtkød, hvis jægerne samtidig vil slå sig på, at jagt kan skaffe sund og ufarlig mad, der samtidig er naturlig og økologisk.«

Danmark forrest

Der findes i dag to primære typer af våben til jagt, nemlig haglvåben til jagt på fuglevildt og jagtrifler til hjortevildt.

Allerede i 1986 indførte Danmark forbud mod blyhagl i vådområder, hvor man typisk skyder vandfugle. I 1996 fulgte et totalt forbud mod blyhagl og i år blev det besluttet, at også bly i riffelammunition skal totalforbydes med virkning fra 2024.

Danmark er således et foregangsland på området, hvor andre lande er langt bagud.

»Danmark står for et historisk opgør med blyammunition, og jeg kan jo se, at vi kan tage de her skridt uden at stoppe med at gå på jagt. Det synes jeg er et godt eksempel for resten af verden, og det har været en af mine motivationer for at lave afhandlingen. Jeg er nok, uden at komme til at lyde alt for prætentiøs, blevet synonym med den her udvikling i forsker- og jagtkredse i udlandet, så jeg rejser tit ud og fortæller om vores forskning. I sidste uge var jeg i England og inde i selve Westminster og House of Lords for at give et oplæg om de danske erfaringer.«

I afhandlingen har der dog ikke kun været fokus på ulemperne ved bly, men også at overgangen til anden ammunition er både mulig og nødvendig, hvis man skal tro den nyudnævnte doktor.

»Jeg påviser, med udgangspunkt i Danmark, at det både er muligt at skifte, men også nødvendigt. Det gavner alle, både naturen, vildtspisere og jagtsagen.«

I EU er man først netop nu blevet enige om at gøre blyholdig ammunition i vådområder ulovlig under jagt. Næsten 40 år efter Danmark.

»Jeg ved, der er et arbejde i gang med at et bredere forbud, altså også til rifler, men der er en enorm lobby i Bruxelles, der er i mod. En lobby, der er helt sammenlignelig med den, vi kender fra olieindustrien. Det er efter min opfattelse ikke jægerne eller brugerne af jagt, der er imod udfasningen af bly, men derimod den kommercielle del. Dem, der tjener mange dollars på bly, eller det grå guld, som det også kaldes.«

Danmark har verdens bedste udbud af blyfri ammunition, og for mange danskere er det helt naturligt at bruge det i jagten.

»Jeg har to børn, som begge går på jagt, og de har jo hørt på mig i en uendelighed, men deres generation tænker lige så lidt på blyhagl, som de tænker på drejeskiven på en gammel telefon. Så selvfølgelig kan vi flytte folks overbevisninger, også i udlandet. Blyfri ammunition bliver fremtiden.«

Overkill

Det er første gang, at nogen skriver en doktorafhandling i netop det fakultet, som Niels Kanstrup er tilknyttet.

»Det er ikke så tit, der skrives doktorafhandlinger i det hele taget længere. Der skrives mange ph.d’er, men det er jo en forskningsuddannelse. En doktorafhandling svarer til tre ph.d’er, det vil sige tre gange så mange udgivelser. Jeg kom dog til at aflevere alt for mange. 26 faktisk, hvilket var lidt overkill.«

Omfanget af afhandlingen kan muligvis skyldes, at Niels Kanstrups ambition også har været at nedbryde siloer. Det fortæller han til en artikel, der er udgivet af Aarhus Universitet.

»Jeg har erfaring inden for både det naturvidenskabelige, det tekniske, det politiske og det socioøkonomisk felt, men jeg var godt klar over, at der ikke var et enkelt af felterne, hvor jeg havde dybde nok til at trække en doktorafhandling. Derfor har det været mit mål at bryde silotænkningen. Og det er tilsyneladende lykkedes, fordi det er faktisk en af de ting, som bedømmelsesudvalget har lagt vægt på.”

Selv om Niels Kanstrup nødigt vil blive for filosofisk, så anser han sig selv som holistisk orienteret.

»Det et ambitiøst mål, men hvis det her med at forene kræfter, nedbryde kasser og arbejde på tværs af videnskabelige discipliner og siloer lykkes, så kunne det være et eksempel på, hvordan man kunne løse andre og meget større udfordringer, for eksempel inden for klimaet.«

Det er nemlig ikke blot forskningen i sig selv, men muligheden for at levere en god jord videre til de næste generationer, der motiverer ham. Det fortæller han til Aarhus Universitet. Så selvom han i princippet har alderen til at gå på pension, så er det ikke planen lige nu.

»Jeg kan jo ikke stoppe her, det ville være for uinteressant. Men jeg skal ikke lave flere afhandlinger,” afslutter Niels Kanstrup.