Her skal du koge vandet
Der er fundet coliforme bakterier i vandet på en række vandværker i Aalborg Kommune, som nu opfordrer folk til at koge drikkevandet.
Flere borgere i Aalborg Kommune er i øjeblikket nødt til at koge vandet, lyder det i et opslag på kommunens Facebook-side. Årsagen er, at der er fundet coliforme bakterier (ikke E. coli) i drikkevandet ved Hammer Bakker Forsyningsselskab.
Ifølge TV2 Nord var det en vandprøve fra Hammer bakker, som mandag vist de coliforme baktierier, der normalt forekommer i jord og overfladevand. De må ikke være til stede i drikkevand, da der er risiko for, at man kan blive syg, hvis man drikker det.
»Vandværkerne er i fuld gang med kildeopsporing. Indtil der er udtaget rene prøver rundt om på ledningsnettet, anbefales det at koge vandet. Det enkelte vandværk melder ud, når vandet igen kan drikkes,« fortæller Carsten Bech fra Vestbjerg Vandværk i en skriftlig udtalelse.