»Jeg er faktisk meget overrasket over, at jeg har lov til at arbejde. Det anede jeg ikke«

I øjeblikket oplever jobcenteret i Viborg Kommune en markant stigning i henvendelser fra førtidspensionister, der har brug for et arbejde. Førhen kontaktede førtidspensionister jobcenteret, fordi de savnede en relation til arbejdsmarkedet. Det har ændret sig:

»De fleste henvendelser i dag er på baggrund af forhøjede udgifter,« lyder meldingen fra Gert Larsen, der er beskæftigelsesfaglig medarbejder på Viborg Jobcenter og blandt andet rådgiver førtidspensionister.

En af de førtidspensionister, der har akut brug for et arbejde, er 58-årige Jesper Berg.

Han bor til leje i en treværelses lejlighed hos et almennyttigt boligselskab i Viborg, og ind til for nylig kunne han godt få sin økonomi til at hænge sammen. Men nu er der sket noget, der på sigt - på grund af de stigende energipriser og inflationen - kan blive katastrofalt for hans privatøkonomi.

Hans 21-årige søn er flyttet hjemmefra og bor nu sammen med kæresten, og de cirka 3000 kroner om måneden, sønnen har bidraget med for husleje og mad, mangler fremadrettet i budgettet.

82.600 om året

Jesper Berg er en af de mange førtidspensionister, der har kontaktet jobcenteret, for at høre, om han må supplere sin førtidspension med et arbejde.

»Jeg er faktisk meget overrasket over, at jeg har lov til at arbejde. Det anede jeg ikke. Jeg må tjene 82.600 om året, og jeg kan ovenikøbet få et tilskud fra kommunen på 30 kroner i timen, har de sagt. Jeg har regnet ud, at det svarer til, at jeg kan have 10-15 timers arbejde om ugen. Hvis jeg får det, kan jeg holde skindet på næsen,« siger han.

Jesper Berg har derfor lavet et jobopslag på Facebook.

»Jeg er interesseret i al slags arbejde. Bare jeg ikke skal sidde stille mange timer eller løfte tunge ting. Jeg kan alt med mine hænder. Jeg er et rigtigt A-menneske. Jeg kan møde klokken 4 om morgenen, hvis det skal være. Og jeg har virkelig følt mig ensom som førtidspensionist,« siger han.

Enlig far

Det er knap 10 år siden, Jesper Berg fik tilkendt en førtidspension efter fem-seks år med gentagne arbejdsprøvninger. Han må rømme sig og bliver synligt påvirket, når han taler om »perioden i systemet,« som står som »det mest rædselsfulde han har oplevet i sit liv«.

Jesper Berg fik som ung mand revet sin skulder i stykker i en arbejdsulykke. Han blev opereret i 1989 og fik tilkendt en beskeden arbejdsskade-erstatning på omkring 25.000 kroner. Efterfølgende arbejdede han som pædagogmedhjælper og ufaglært specialarbejder.

Den endelige nedtur kom, da han cirka ti år efter den første ulykke fik væltet et læs dæk over sig og tog fra med armene. Den gamle skade blev revet op og blev forværret voldsomt.

Hans 21-årige søn, Steffen Blokvig Berg, omtaler han med stolthed i stemmen. Sønnen er souschef i Lidl og har været fodboldtræner og målmand på eliteniveau i flere år. Sønnen var 11 måneder, da Jesper Berg fik fuld forældremyndighed, da den lille drengs mor valgte at flytte tilbage til Sjælland, hvor hun kommer fra.

Skræmt fra vid og sans

Jesper Berg, der er født og opvokset i Viborg, fortæller synligt påvirket, hvordan en sagsbehandler fra Skive Kommunes jobcenter i forbindelse med hans arbejdsprøvnings-forløb foreslog, at sønnen, der dengang var 11-12 år, blev anbragt i en plejefamilie på grund af farens kroniske smerter.

Samme sagsbehandler foreslog også Jesper Berg, at han fik »scannet sit hoved«, når han alligevel skulle have scannet sin skulder.

»Siden de oplevelser med hende, havde jeg bisidder med til alle møder. Hun indrømmede siden, at hun havde sagt de ting, men at det »kun var for sjov«,« siger han og fortsætter:

»Jeg er så bange for det system. Det har skræmt mig fra vid og sans. Derfor har jeg heller ikke turdet tænke på at få et arbejde af skræk for at miste retten til førtidspension. Jeg skal ikke ind i det system igen. Aldrig,« siger han.

Jesper Berg søgte om en førtidspension i 2013 og fik den. Det gav ham ro.

Steget med 14 kroner

Jesper Berg har fuldstændig styr på sin økonomi. Lejligheden koster 5200 om måneden. Han har faste udgifter for 10.250 om måneden og får udbetalt 13.251 kroner om måneden i førtidspension. For de 3000 kroner, han har tilbage, skal han betale mad, medicin, tandlæge, telefon, gaver og lignende.

»Alene medicinen koster over 500 om måneden, så der er ikke meget at rutte med,« siger han.

Det er seks år siden, Jesper Berg købte en bil - en VW up. Dengang var hans søn på efterskole, som faren havde sparet op til i tre år. Med bilen kunne Jesper Berg fragte sønnen frem og tilbage til fester og fodbold. Han ved godt, at det er en luksus at have en bil, og han ærgrer sig over, at han sidste februar valgte at skifte sin VW up ud med en ny lille personbil.

»Hvis jeg havde vidst, at det ville gå helt amok med inflation og energistigninger, så havde jeg aldrig skiftet min bil ud,« siger han.

Det er især elregningerne, der i øjeblikket gør et voldsomt indhug på Jesper Bergs privatøkonomi. Før krisen lød regningen på 900 i kvartalet. Nu er den på 3400 kroner. Varmeregningen er også steget en smule, og det samme er huslejen og alle andre faste udgifter.

Det beløb, han får udbetalt i førtidspension, er til gengæld ikke vokset nævneværdigt.

»Sidste år fik jeg 13.237 udbetalt om måneden. I år er beløbet steget med 14 kroner. Og i 2013 var beløbet 12.800. Så det er meget lidt, førtidspensionen har udviklet sig,« konstaterer han.

Dæleme ensomt

Selvom Jesper Berg slukker for varmen, vasker op i hånden og har regnet ud, at det koster ham cirka 30 kroner at stege en flæskesteg i ovnen, kan han ikke få økonomien til at hænge sammen, uden det ekstra beløb han har fået fra sin søn i ”husleje”.

Jesper Berg er stolt af sin søn, der længe har fået flere penge udbetalt end sin far. Ind til i år har Jesper Bergs budget genereret et overskud på 13-15.000 om året, som han har kunnet bruge til ferie, gaver og lignende. Men overskuddet er i 2022 ædt op af ren inflation, forklarer han. Derfor mærker han konsekvensen af, at sønnen nu er flyttet hjemmefra.

»Det har været en kæmpe hjælp, at Steffen har puttet noget i kassen til husleje og vask. Han har hele tiden sagt, mens det har været svært økonomisk, at han ville give mere til huslejen, men jeg har sagt nej. Det er jo ikke derfor, han bor hjemme. Det har været vigtigere for mig, at han har fået sparet op,« siger han og fortsætter:

»Steffen klarede at få en studentereksamen med gode karakterer, selvom han arbejdede meget og trænede fodbold på højt niveau. Det er flot. Selvfølgelig skal han ikke være afhængig af at hjælpe mig,« siger han.

Jesper Berg håber, at det er muligt at finde et job på 10-15 timer om ugen. Det vil også gavne ham personligt, tror han.

»Det er dæleme ensomt at være førtidspensionist. Jeg tror, der sidder rigtig mange førtidspensionister rundt omkring, der både er ramt af isolation og nu også er virkelig hårdt ramt økonomisk,« siger han.

Sikkerhedsnet trænger til eftersyn

Anders Bertel (S) er formand for beskæftigelsesudvalget i Viborg Kommune. Han er bekymret.

»Vi er nødt til at kigge på vores overførselsindkomster. De er blevet udhulet over tid, og det mærker folk lige nu, hvor inflationen er på 10-11 procent. Selvfølgelig skal det kunne betale sig at arbejde, men nogen kan være så nedslidte, at de ikke har mulighed for at tage et job. Vores sociale sikkerhedsnet trænger til et eftersyn,« siger han og fortsætter:

»Det er meget bekymrende, at vi hører fra boligselskaberne, at folk ikke har råd til at betale deres husleje i øjeblikket.«

Jesper Berg ved ikke, hvad han skal gøre, hvis det ikke lykkes ham at finde et arbejde, som kan bidrage med de 3000 kroner efter skat, som han mangler i sit budget. Han vil nødig flytte fra sin lejlighed. Men det kan blive nødvendigt.

»Lad os nu få en regering hen over midten. Der er behov for ro. Og hvor er EU? Jeg har altid været tilhænger af EU, men hvorfor gør EU ingenting ved elpriserne? Det her kommer til at gå galt for rigtig mange mennesker,« siger han.

Denne artikel er bragt i samarbejde med JP Viborg.