Ny afdelingsleder for mobilitetsafdelingen
Jens Peter Langballe Sørensen er 61 år og kommer fra en stilling som afdelingsleder for Mobilitet i Skanderborg Kommune. Han starter ved Syddjurs Kommune den 1. januar 2023.
Jens Peter Langballe Sørensen tiltræder som ny afdelingsleder for mobilitet i Syddjurs Kommune fra 1. januar 2023. Han kommer fra en stilling som afdelingsleder ved mobilitet og konstitueret entreprenørchef i Skanderborg Kommune, hvor han har været siden 2013. Tidligere har han været afdelingsleder for drift af statsveje i Østjylland samt fagkoordinator for Trafikal drift ved Vejdirektoratet fra 2010-2013.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Syddjurs Kommune, hvor chef for teknik og miljø Sanne Attermann udtaler om ansættelsen:
»Det er med stor glæde at jeg kan annoncere ansættelsen af Jens Peter Langballe Sørensen som vores ny afdelingsleder for mobilitet. Jens Peter Langballe Sørensen har opbygget en stor erfaring inden for området med sine tidligere ansættelser i Skanderborg Kommune og Vejdirektoratet. Det er jeg sikker på, at vi vil få stor glæde af og oveni har Jens Peter Langballe Sørensen stor ledelseserfaring. Jeg glæder mig til samarbejdet.«
Jens Peter Langballe Sørensen er uddannet ved Aarhus Universitet og har en cand. Scient. Geologi fra 1991. Han har en master i offentlig ledelse fra Syddansk Universitet fra 2019 og en diplomuddannelse i ledelse fra Via University College fra 2004.
Privat er Jens Peter Langballe Sørensen bosat i Aarhus og har to børn.