Fortsæt til indhold

Danmarks bedste ishus ligger på Djursland

Samfund
Simon Carlson

I dag blev Danmarks bedste ishus for femte år i træk kåret, og det blev en lokal kending, der løb med den flotte hæder.

Siden 31. marts har danskerne kunnet stemme på deres favorit via sms og appen 'Opdag Danmark', og i de seneste 14 dage har der været tæt løb mellem Fjellerup Vaffelbageri og og Iskonditoriet i Sønderborg.

Sidstnævnte løb med sejren sidste år, men i år trak Fjellerup Vaffelbageri af og vandt titlen som 'Danmarks bedste ishus'.

Det lokale ishus i Fjellerup fik samlet 4638 stemmer og distancerede dermed Iskonditoriet, som fik 4005 stemmer.

Årets afstemning er desuden den udgave, hvor flest danskere har deltaget i konkurrencen. I alt blev der afgivet 29.000 stemmer. Sidste år blev der afgivet 25.000.