Film: Frost 2 hittede i Fotorama
Hammel Med et billetsalg på godt 15.000 billetter og en billetomsætning på lidt over en million kroner slutter 2019 på et tilfredsstillende resultat på samme niveau som sidste år. Dertil kommer et antal lukkede forestillinger, fortæller Fotorama i Hammel.
Biografen, der er drevet af frivillige har udarbejdet en top ti over de mest sete film, målt på solgte billetter.
1. Frost 2 (spiller stadig) 861
2. Ser du månen, Daniel 793
3. Jagtsæson 772
4. Downton Abbey 654
5. Dronningen 620
6. Avengers : Endgame 581
7. Green Book 572
8. Kollision 553
9. Før frosten 531
10. Løvernes konge 513
Med 501 solgte billetter havnede juleferiens anden store film 'Star Wars: The Rise of Skywalker' lige uden for listen, som domineres af film for det modne publikum – seks af filmene fra Biografklub Danmark.
Med både en ny James Bond-film og næste film i Afdeling Q-serien på vej ser Fotorama frem mod år 2020 med fortrøstning.