Fortsæt til indhold

Syddjurs Kommune har ikke besluttet at bygge et nyt velkomstcenter...

I forbindelse med præsentationen af de nye forpagtere på Kalø Slotskro har man i flere medier skøjtet let hen over flere af de faktuelle kendsgerninger

Samfund
Lars Norman Thomsen

RØNDE Kalø Slotskro har fået nye forpagtere, ægteparret Mette Holme og Claus Andersen. De kommer med en solid ballast af erfaring fra restaurationsbranchen, hvor de i forvejen driver Grønvang Grill ved Randers, som mange djurslændinge, der kører til superligafodbold i Kronjyllands hovedstad, har frekventeret i ny og næ, samt Ebel-Å Grill øst for Randers.

Duoen tager over efter Inger og Luigi Pillon, som afsluttede deres engagement på stedet i oktober 2019 efter 18 år som forpagtere.

Staten ejer området med slotsruinen, de to gamle skove ned til kysten (Hestehave Skov og Ringelmose Skov), Søndre Stegeløkke-pladsen mellem ankomstområdet til slotsruinen og Hestehave Skov, samt arealerne med p-plads, bjælkehus, iskiosk og strandhus.

Slotskroen bestyres på statens vegne af Miljøministeriet og Naturstyrelsen.

Ikke kommunens værk

Da, det er Naturstyrelsen Kronjylland, der forvalter området, er det også samme styrelse, der har indgået en femårig forpagtningsaftale med Mette Holme og Claus Andersen, som betyder, at de kan fortsætte som forpagtere af den restaurant, der er tænkt ind i det nye besøgscenter, som ønsket af Nationalpark Mols Bjerges bestyrelse.

I forbindelse med præsentationen af det nye forpagterpar har flere medier excelleret i at fortælle, at det er Syddjurs Kommune som har besluttet at bygge et nyt velkomstcenter ved Kalø Slotsruin.

I tilgift også andre historier fra de varme lande om, at Syddjurs Byråd har godkendt nedrivningen af Kalø Slotskro, og at velkomstcentret også er blevet godkendt af samme byråd.

Mærkværdigt i betragtning af, at debatten om for eller imod et velkomstcenter til Nationalpark Mols Bjerge, som Nationalparkbestyrelsen nu konsekvent kalder et besøgscenter, har kørt på de høje nagler i en årrække.

Meget kan man sikkert beskylde Syddjurs Kommune for, men det er altså ikke Syddjurs Kommune, der har besluttet at jævne Kalø Slotskro med jorden og opføre et nyt besøgscenter.

Kendsgerningerne

Midt i 1990'erne vedtog den daværende Rønde Kommune en lokalplan, der gjorde det muligt at opføre et mindre besøgscenter ud for Kalø Slotsruin i forlængelse af slotskroen. Planen blev dog aldrig realiseret, men muligheden er der altså stadigvæk. Det er den mulighed, som Nationalpark Mols Bjerge har valgt at forfølge - ikke Syddjurs Kommune eller Syddjurs Byråd.

Nationalpark Mols Bjerge er etableret som en fond inden for den statslige forvaltning.

Midlerne i fonden bliver fastsat årligt i Finansloven, som vedtages af et flertal på Christiansborg.

Nationalparkens øverste ledelse er en bestyrelse, der er udpeget af miljøministeren. Bestyrelsen får faglig rådgivning af et råd.

Politikerne i Syddjurs Byråd har som sådan ingen aktier i det planlagte besøgscenter, selvom man har en politisk repræsentant med i bestyrelsen, nemlig Venstres Else Marie Høgh.

Syddjurs Byråd fik i foråret 2019 en lokalplan forelagt, hvor politikernes opgave var at diskutere/tage stilling til det rigtige sted for placering af et besøgscenter på området og parkeringsforholdene.

Lokalplanen blev vedtaget af et stort flertal i byrådet. Laila Sortland og Michael Mikkelsen (begge DF) og vikaren, Nicklas Sixhøj Nielsen (V), stemte imod lokalplanen, men Socialdemokratiets gruppeformand, Michael Stegger Jensen (S), stemte med bagdelen.

Den videre proces er det op til Nationalpark Mols Bjerges bestyrelse at tage sig af, og det er man i fuld gang med.

Et velkomstcenter er vurderet til at koste cirka 40 mio. kroner inklusiv renovering af Hack Kampmanns Strandhuset. Der har dog i debatten været nævnt beløb i størrelsesordenen fra cirka 40 til lidt over 50 mio. kroner.

De mange millioner skal komme dels som støtte fra fonde, dels som et mindre opsparet beløb af Nationalparkens egne midler - og ikke fra Syddjurs Kommune.

Syddjurs Byråd har kun sagt ja til at bevilge fem mio. kroner til vejanlæg og parkeringspladser ved det kommende besøgscenter.

Men allerførst skal projektet beskrives i detaljer, så de fredninger, der skal i hus, før der overhovedet kan tages et spadestik til et Velkomstcenter/Besøgscenter, bliver bogført og godkendt.