Workshop: Sådan rejser du penge til dit projekt
Mød op i Rønde Idrætscenter torsdag aften og få idéer til, hvordan du skaffer penge til udvikling af dit lokalområde eller din forening
RØNDE Du kan spare mange kræfter og øge udsigten til, at den nødvendige støtte bliver rejst, hvis du har folk med i ansøgningsprocessen, som er fortrolige med fundraising.
Lokale kræfter i Rønde området, der gerne vil blive dygtigere til at fundraise (rejse penge), til et konkret projekt kan hente ny viden ved en workshop i Rønde Idrætscenter torsdag 16. januar.
Her kommer medarbejdere fra virksomheden Primus Motor og kører et lille uddannelsesforløb med ideer og hints til, hvordan en foreningsleder, en uddannelsesinstitution eller andre skal arbejde for at få succes med fundrasing.
PrimusMotor ejes og drives af Malene Stub Selmer, som stiftede firmaet i 2007. Primus Motor er et udviklingshus, der primært hjælper med at rejse penge penge til lokal udvikling og projekter.
Workshoppen er åben for alle interesserede. Den foregår i Multisalen i Rønde Idrætscenter i tidsrunmmet klokken 17.45 - 20.30.
Arrangører er det netværk af aktører i Rønde, der spænder fra handelsliv og distriktsråd over uddannelsesinstitutioner til Jægerforbundet/Jagtens hus og Nationalpark Mols Bjerge.