Til Ukraine med brugte biler

Forbindelsen er ret dårlig, da Peter Christiansen tager telefonen. Det er tirsdag eftermiddag, og sammen med sin ven Bo er han netop kørt ud af Ukraine. De har meldt sig til frivilligt at køre brugte biler til det krigshærgede land, som bruges til blandt andet at få nødforsyninger rundt til områder, der er hårdt ramt.

»Det var da en ret vild oplevelse at køre ind i et land, der er i krig. Vejen ind til byen minder om en vej i Polen for 20 år siden, og her er virkelig koldt. Der var ikke så mange synlige tegn på krigen lige der, hvor vi kørte, den foregår jo primært længere øst på, men der var da et par checkpoints undervejs med kampklædte vagter, som lige mindede os om, at situationen er alvorlig,« fortæller han.

To dage før forlod de Danmark i en kortege af syv biler læsset med nødhjælp, generatorer og lægeudstyr med kurs mod Lviv i det vestlige Ukraine. Egentlig skulle de have været fremme før, men af uransagelige årsager, eller det, som Peter Christiansen kalder dovne polske grænsevagter, så endte de med at sidde og vente på grænsen mellem Polen og Ukraine i 14 timer.

Vil gerne hjælpe

Det er non-profit organisationen Biler Til Ukraine, der står bag al logistikken bag både at købe og fragte bilerne, som ved ankomst overdrages til den ukrainske hær. Inklusiv de syv biler, som Peter Christiansen var med til at aflevere, så har Biler Til Ukraine nu transporteret næsten 90 biler af sted. Det er danskeren Jesper Lindholt, der sammen med sin ukrainske kone står bag Biler Til Ukraine. Parret boede i Kyiv, da krigen brød ud.

Peter Christiansen, som bor på og driver Torbensminde ved Krakær lige uden for Ebeltoft, fortæller, at han i sommer var til bryllup ved gode venner, som i øvrigt blev afholdt på Karpenhøj. Det eneste, brudeparret ønskede sig, var donationer til fordel for Biler til Ukraine. Det lykkedes dem at samle 25.000 kroner ind.

»Så fik jeg sagt til Bo, at hvis han skulle bruge en co-driver eller noget, så ville jeg da gerne med. Det opponerede min hustru Johanne imod. Hun sagde, at hvis du tager af sted, så er det fordi, du skal køre en bil, ikke for at sidde at hygge dig, og det har hun jo ret i.«

For et par uger siden blev Peter så ringet op og spurgt, om han ville køre en bil, og der var ikke meget betænkningstid.

»Jeg har tiden til det lige nu og vil gerne hjælpe. Når vi går rundt herhjemme, kan det være svært at føle, at man kan gøre en forskel, men det her, det kan jeg, så det føles virkelig godt.«

Typisk køber organisationen bilerne for 10-15.000 kroner, eller får dem doneret af glade givere. Chaufførerne får 2500 kroner hver for indsatsen, men det dækker ikke udgifterne.

»Vi har jo af gode grunde ikke noget at køre hjem i, så da vi havde afleveret bilerne i Lviv tog vi en bus tilbage til Krakow. Der bliver vi et par dage og så flyver vi hjem via København. De 2500 dækker det mest nødvendige, men vi spytter gerne i, for det gør virkelig en forskel, det arbejde, Biler Til Ukraine gør,« siger Peter Christiansen.

Oplevelsen er ikke helt fordøjet endnu, men det har været en særlig en af slagsen.

»Det foregår jo sådan, at man downloader en app som fortæller, når der kommer missiler ind over landet fra Rusland. Så bliver hele Ukraine rød på kortet, indtil man ved, hvilken retning, de har. Da vi sad i grænsekøen dagen før, var der mange alarmer, men der var ingen, da vi kørte ind i landet tidligere i dag.«

At være så tæt på krig sætter tanker i gang.

»Det har jo på en måde været en mega fed oplevelse, selv om det måske lyder lidt mærkeligt, men der er jo ingen af os i min generation i hvert fald, der har oplevet krig. Det er jo noget fra vores bedsteforældres tid. Så det var da med en vis frygt, vi kørte ind i Lviv. Men alt var stille og roligt, bortset fra nogle strømudfald. Vi sad for eksempel her til formiddag og spiste brunch på en cafe i midtbyen, efter vi havde afleveret bilerne. Så det har været en mærkelig blanding af noget normalt og noget helt ekstremt.«

Pas på hovedet

En af Peter Christiansens medrejsende, Jakob Holtermann, har lavet følgende opslag på Facebook, som beskriver netop den dobbelthed meget fint.

»Så er bilerne afleveret til mændene fra den ukrainske hær, og jeg er på vej tilbage mod den polske grænse (...).

Nick der skulle overtage ’min’ Skoda, spurgte, om der var noget ved bilen, han skulle vide. Jeg fortalte samvittighedsfuldt, at gasdæmperen på bagklappen var i stykker, så han skulle passe på, han ikke slog hovedet på den. Sagde jeg til en mand, der er i krig...

Jeg fortalte ham også, at centrallåsen ikke virkede, så han skulle huske at låse alle dørene individuelt. Hvortil han galgenhumoristisk smilende bemærkede med den tykkeste slaviske accent, at ’Ukraine is a very safe country.’ Rusland står i hans land og myrder, voldtager og jævner byer med jorden, men har du ’husket at låse bilen?’

Nu har de syv nye gamle biler som den ukrainske hær kan bruge til det gigantiske transportbehov bag fronten og til og fra. Og generatorer, førstehjælpsudstyr, krykker og endda den gammel brændeovn var der i en af bilerne. Det var de virkelig glade og taknemmelige for.«

Biler til Ukraine kan støttes på Mobile Pay: 669994