Fortsæt til indhold

800 mødte tv-værten Peter Ingemann i Ry

Slangespisning og bordelbesøg indgik i foredraget med den kendte tv-mand.

Samfund
Arkiv

RY Søndag aften havde Ry besøg af Peter Ingemann. Det var foreningerne Ry Borgerforening og Lions Club Ry som var fællesarrangører. Det var en ”festforestilling” i anledningen af, at Ry Borgerforening har 125 års jubilæum og Lions Club Ry har 50 års jubilæum i dette kvartal. Begge foreninger, med de mange år bag sig, ville gerne vise, at de stadig er livfulde.

Alle fik et håndtryk af Peter Ingemann, der var hjemme i Ry igen. Privatfoto

Sibirisk jernbane og Las Vegas

Peter Ingemann startede aftenen med at give alle gæsterne et velkomsthåndtryk ved indgangen. Der blev samtidig solgt signerede bøger af den nye bogudgivelse ”Elsk afgrunden” samt taget mange selfies.

Peter Ingemann gav de 800 fremmødte smæk for skillingerne med latter, gode faglige forklaringer om, hvordan han arbejdede, de oplevelser, han har haft med de mere end 30 STØRST-udsendelser, der jo var en vandring mellem Dubais 7 stjernede hotel, besøg på bordel i Las Vegas, en tur i Kina til fest og en meget speciel menu og kok, en tur med de Sibiriske Jernbane, der nær havde taget livet af Peter Ingemann.

Anekdoter og andre sjove optrin fra Ingemanns tv-karriere. Privatfoto

Der var mange anekdoter om hans ungdom i Ry, hans far og mor blev nævnt, og der var mange hilsner til hans mor, der var nede i salen. Der var en god og munter stemning i de to en halv time foredraget varede.

Peter Ingemann havde bøger med, som han signerede. Privatfoto

wuf