Fortsæt til indhold

Uffe Bech Jensen fejrer 25 års jubilæum

Samfund
Arkiv

Hadsten 23. januar kan Uffe Bech Jensen fejre sit 25 års jubilæum på Expedit.

Uffe Bech Jensen blev i sin tid ansat på Displex, hvor han fik et deltidsjob. Efter et års tid forlod han dog Expedit til fordel for et fuldtidsjob som bartender. Efter 5 år vendte han tilbage til Expedit, hvor han startede på aftenhold, var en smut på nathold, og nu i mange år har arbejdet på daghold.

Uffe har i alle årene hos Expedit arbejdet i maleafdelingen, hvor han de første mange år stod ved malebåndet. Men da en kollega for nogle år siden skulle holde orlov, fik Uffe mulighed for at komme til at køre truck, og siden har han fundet varer frem og transporteret dem på sin truck til sine kolleger i maleafdelingen.

Selv er Uffe kendt for sit gode humør og friske bemærkninger.

Privat nyder Uffe samværet med familie og venner. Han ynder at se sport, og sammen med sin kammerat i München deltager han årligt i byens oktoberfest.

Ledelsen og kollegaerne ønsker Uffe Bech Jensen hjerteligt tillykke med jubilæet, som markeres uhøjtideligt i Expedits kantine.

CV