Fortsæt til indhold

De danske F-16-fly i flot formation over Tirstrup Lufthavn

Samfund
Lars Norman Thomsen

De danske F-16-fly kan denne måned fejre rund “fødselsdag”, da det efterhånden er blevet til hele 40 års tjeneste. Det markerede Fighter Wing Skrydstrup fredag med en såkaldt 10-skibs formationsflyvning, der bragte flyene rundt i hele Danmark.

Flyvningen var delt op i to etaper: Første flyvning foregik over Jylland fredag formiddag mellem klokken 09:00 og 11:30, mens eftermiddagens flyvning foregik i luftrummet over Sydjylland, Fyn og Sjælland.

En af Lokalavisens læsere, Lars Vinther, Balle, kendt rallysportskører i mange år, tog dette foto, da flyene passerede Tirstrup (Aarhus) Lufthavn (Airport) kl. 10.44.

Flyvehøjden var beskedne 2000 fod – godt 600 meter – og der var således være rig mulighed for både at se og høre jagerflyene, når de passerede over land og by.