Fortsæt til indhold

Debat: Cadeau til Per Dalgaard vedr. CO2-hysteriet

Samfund
Flemming Kattrup, Strands Havvej 18, Knebel:

"Endelig én politiker, der siger hysteriet imod

Hvorfor er der ingen journalister, der er dykket ned i den altdominerende politiske korrekthed?

F.eks. dykket ned i klimabedraget og gransket lidt i, om nu også vi mennesker er årsagen til opvarmningen, da vi jo nu har både en Bjørn Lomborg og en Henrik Svensmark, der indtil nu forgæves har prøvet at fortælle, at klimakomedien med menneskeskabt opvarmning er ’humbug fra ende til anden’, og politik, når den er værst.

En Steen Steensen forsøgte allerede i 2014 i JP at fortælle, at ”En politisk forbandelse gennemsyrer klimadebatten”:

https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE7196628/En-politisk-forbandelse-gennemsyrer-klimadebatten/

Hans konklusion: ”Menneskeskabt klima er et politisk fænomen, der er blevet til i intellektuelle kredse”.

Fortsættelsen kunne være: ”Og i dag er gået helt over gevind, styret af primært venstreorienterede kredse”, der ligeledes er afsløret som bagmændene bag den diagnosticerede eller ikke raske Greta Thunberg.

En hr. Goebbels havde vist samme symptomer, men nåede at bedrage et helt folk i Tyskland og også lidt uden for landet.

"Kejseren har jo intet tøj på", fortæller Steen Steensen og beskriver glimrende, hvordan den opdigtede virus selvfølgelig er barslet i USA. Efterfølgende og vildledende videreført af ingen mindre end Al Gore som naiv ambassadør.

At så en Connie Hedegaard spillede rejsearrangør til Grønland for alverdens prominente til skrækslagen eller bestyrtet iagttagelse af noget is, der smelter der, virkede komisk og langt fra professionelt.

Seneste melding, at på Svalbard var vejret 6 grader varmere for 10 000 år siden:

kortlink.dk/forskning/24eg8

Menneskeskabt er kodeordet for de vildfarendes forførelse af alle og blåstemplet af FN’s utroværdige IPCC og deres mange levebrødsforskere, og er i dag alene meningsdannende til trods for afsløringen af den såkaldte Climategate i 2009 blandt forskere på East Anglia-Universitetet, hvor de afsløredes i manipulering/bortfjernelse af ikke-IPCC-tro forskeres resultater. CRU-lederen på universitetet trak sig. (CRU står for klimaforskningsinstituttet, Climatic Research Unit på universitetet)

Og herhjemme fik vi - her på Mols sågar – og for et par år siden et tåkrummende foredrag på Fuglsøcentret af vejrguden Jesper Teglgaard, der forsøgte at bilde os ind, at køers bøvsen og prutten også var en betydende faktor i klimaændringerne."