Hør Søren Goul fra Champost fortælle
Hadsten Havekreds har indbudt Søren Goul fra Champost til at fortælle
Hadsten Den milde vinter lokker havefolket tidligere ud end nogensinde, og mange søger inspirationen til den nye havesæson. Enhver haveejer véd, at grundlaget for en sund have ligger i jorden. Havekompostering er blevet almindelig, og mange havefolk har et hjørne til egen kompost. I løbet af et år eller to er komposten tjenlig og kan lægges ud mellem blomster og buske eller stikkes i grøntsagsbedene.
Hvis man vil aktivere sin kompostering lancerer Hadsten Havekreds en idé, som henvender sig til enhver haveejer med lyst til at gøre noget mere ved havejorden. Haveejeren med en nylagt, muldfattig have er nok den, der har mest brug for et skud kompost.
Det danske firma Champost i Thy har i en årrække markedsført et produkt, som har sat gang i mange haver. Produktet består af komposteret og pasteuriseret hestegødning, som naturgøder havejorden.
Havekredsen har indbudt Søren Goul fra Champost til at fortælle om kompost og sit produkt. Alle haveinteresserede er velkomne til at høre Søren Gouls oplæg. Det sker tirsdag 28. januar kl. 19 i Sundhedscentret i Kernehuset, Hovvej 76, Hadsten. Inden Søren Gouls oplæg holder Havekredsen generalforsamling.
CV