Debat: Stop hemmelighedskræmmeriet - udgifterne til konsulenter skal frem i lyset
Sidste år fik vi i kommunalbestyrelsen oplyst, at kommunen årligt anvender ca. 20 millioner kr. til fremmede konsulenter der på en række områder hjælper administrationen.
Et voldsomt beløb i vores optik, set i relation til hvor vi i budget 2020 har måttet gennemføre ret omfattende besparelser og serviceforringelser i budgetterne på en lang række områder.
Besparelserne har ramt over en bred vifte af områder herunder også på områder hvor vi i DF må sige at vi har en øv fornemmelse i forhold til besparelserne.
Fra kommunens administrationen fik kommunalbestyrelsen en specifikation af disse udgifter, men fik samtidigt oplyst at oplysningerne var fortrolige. Borgerne har således ingen mulighed for at følge med i hvordan kommunens administration anvender disse betydelige midler.
Det lykkedes dog for os og andre at få gennemført en nedbringelse på konsulentudgifterne i bud-get 2020, men i vores optik desværre kun på 1 million kr.
Vi har siden set i medierne at andre kommuner nu er begyndt at offentliggøre udgifterne til bru-gen af fremmede konsulenter. Derfor foreslår Dansk Folkeparti på det kommende kommunalbe-styrelsesmøde at vi i Syddjurs Kommune også skal skabe en så høj grad af gennemsigtighed af den kommunale administration som overhovedet muligt.
Vi er i Dansk Folkeparti af den klare overbevisning at borgerne skal have adgang til så mange op-lysninger som muligt om kommunen, og især hvordan pengestrømmene flyder i Syddjurs kommu-ne som helhed.
Vi har på denne baggrund stillet et dagsordensforslag til behandling på det kommende møde i kommunalbestyrelsen om at Syddjurs kommune ikke længere skal tilbageholde oplysninger over-for borgerne om kommunens anvendelse af udgifter til konsulenter, men at disse skal offentliggø-res.
Dansk Folkeparti er i øvrigt nysgerrige på hvad den sidste mundtlige rapport fra konsulentfirmaet Muusmann der vedrører kommunens direktion, kommer til at koste skatteborgerne, både i direk-te og afledte omkostninger.