Har vi overhovedet lyst til, der skal bo 110.000 flere mennesker i Aarhus i 2050?
"Er vækst i befolkningstallet et mål i sig selv? Jeg kan forudse rigtig mange ting, som bliver vældigt problematiske, hvis der bor så mange mennesker i byen."
Teknik og Miljø-rådmand Bünyamin Simsek (V) præsenterede i sidste uge et bud på, hvordan Aarhus Kommune skal tackle de mange nye aarhusianere, man har regnet sig frem til skal bo i kommunen i 2050. 110.000 flere mennesker end i dag - eller hvad der svarer til, at Aalborg flytter til Aarhus i løbet af de næste 31 år.
Det giver selvsagt nogle udfordringer - på alle leder og kanter. I sidste uge handlede det om trafikudfordringerne. Og de er ved Gud kolossale. Hvis der ikke bliver skabt en del nye trafikløsninger i form af investeringer i vejnettet, inteligente transportsystemer, kollektiv trafik og plads til gående og cyklister - ja, så bryder byen hurtigt sammen trafikalt. Og det er yderst fornuftigt, at man allerede adresserer udfordringerne nu.
Men hvad med, at vi spørger os selv, om vi overhovedet har lyst til, at der skal bo 110.000 flere mennesker i Aarhus Kommune? Er vækst i befolkningstallet et mål i sig selv? Jeg kan forudse rigtig mange ting, som bliver vældigt problematiske, hvis der bor så mange mennesker i byen. Forestil dig Strøget på en Black Friday i november.
Og læg så cirka en tredjedel flere mennesker oveni. Eller Bellevue på en god sommerdag? Eller Tall Ships Races? Det lyder ret crowdet ikke? Nærmest lidt klaustrofobisk. Personligt tror jeg ikke, jeg vil have lyst til at bo i et Aarhus med så mange mennesker. Jeg tror, en del af byens charme og sjæl vil forsvinde.
Teknik og Miljøs udregninger har en præmis, der tilsiger, at byen udvikler sig, som den har gjort nu, og at flere og flere arbejdspladser skabes, hvor der i dag er arbejdspladser, og flere og flere mennesker bosætter sig tæt på, hvor der allerede bor mennesker i dag.
Men hvad nu, hvis man forsøger at planlægge sig ud af den præmis?
Man kan og skal ikke bestemme, hvor folk vil flytte hen – men hvis der ikke bygges boliger til 110.000 mennesker, så flytter de ikke hertil. Hvis man i stedet samarbejdede med de omkringliggende kommuner (Skanderborg, Favrskov og Syddjurs) om at bygge nye boligområder dér, ville det måske tiltrække nogle af de 110.000 nye tilflyttere.
Dernæst bliver man selvfølgelig også nødt til at sørge for, at alle arbejdspladserne så ikke ligger midt inde i Aarhus.
Man kan for eksempel vedtage, at flest mulige kommunale, regionale- og statslige arbejdspladser skal ligge i en ny offentlig by, som bliver bygget i området nord for Lisbjerg. Man kan også afvise, at der etableres nye firmadomiciler indenfor en radius af ti kilometer fra Aarhus C.
Dernæst skal man så sørge for, at der er adgangsveje og offentlige transportmidler, der kan transportere folk mellem de nye boligområder og arbejdspladserne.
Men det betyder vel alt andet lige, at det pres på det eksisterende transportsystem, som rådmanden viste i sidste uge, vil mindskes. Det er vel også en tanke værd, når vi nu kigger helt frem til 2050?
Det vil også være at forberede sig i god tid på en befolkningstilvækst.
Med venlig hilsen
Claus Krogh
Ansvarshavende chefredaktør