Ny hurtigfærge slog rekord
Aldrig har så mange biler været med en færge fra Aarhus til Odden
Fredag formiddag var Molslinjens nye hurtigfærge, katamaranen Express 4, proppet til randen med betalende rejsende, der skulle fra Aarhus til Odden.
Færgefirmaet ville slå rekorden for flest biler på en enkelt afgang, og det lykkedes.
Hidtil lød rekorden på 363 biler på Express 2, og den blev sat tilbage i maj 2015, men fredag blev den slået med længder.
399 biler formåede kombardo-anviserne at presse ind på færgen.
"Vi havde optimistisk sat næsen op efter 400 biler, så vi var blot en enkelt bil fra målet," lyder det fra en tilfreds kommerciel direktør for Molslinjen, Jesper Skovgaard.
Passagererne til rekordafgangen var bedt om at møde tidligt op, så den omhyggeligt planlagte lasteprocess kunne gennemføres.
"Vi gør ikke det her for at presse flere biler ind til hverdag - men ved at planlægge og sætte denne rekord, tvinger vi os selv til at forfine vores lasteprocess, så den også bliver knivskap til hverdag," forklarer Jesper Skovgaard.
dp