Fortsæt til indhold

Debat: Husk at stemme en lokal kandidat i NRGi

Samfund
Lars Møller, Djursgade 26, 8500 Grenaa:

"Lige nu vælges dine lokale repræsentanter til repræsentantskabet i NRGi, dit elselskab. Der er valg på hele Djursland og jeg stiller op til genvalg i valgdistrikt A- Grenaa/Anholt. Der kan stemmes frem til den 7. februar.

Mine mærkesager vil stadig være:

· Det lokale erhvervsliv og arbejdspladsernes interesser

· Forsyningssikkerhed og sikker drift

· Grønne løsninger som batter og ikke bare er ord

· Ny teknologi som gør det nemmere at være forbruger

· Et godt samarbejdsklima i repræsentantskabet

Repræsentanterne fra Grenaa har været gode til at varetage lokalområdets interesser, igennem tiden. Det har blandt andet vist sig ved at vi, det meste af tiden, har haft et medlem i bestyrelsen. På trods af vores lidenhed. For tiden er det Lars Ry Jørgensen der repræsenterer os i bestyrelsen. Det vil jeg gerne være med til at arbejde for, at han fortsat kan.

Brug din stemme og gør Grenaa stærkere i et stort selskab."