Sydbank Fonden støtter ny bro til Skanderborg Roklub
Broen koster tæt på 200.000 kroner.
Arkiv
Skanderborg Skanderborg Roklub skal have ny bro, som medlemmerne kan starte turene fra. Broen koster tæt på 200.000 kr., hvilket er mange penge for en forening med ca. 120 medlemmer, og foreningen glæder sig derfor meget over den støtte, de har fået.
Sydbank Fonden har givet 10.000 kr. Sydbank Fonden hører under Sydbank.Roklubben har også fået støtte fra Foreningspuljen under DGI og DIF med 30.000 kr., fra Folkeoplysningsudvalgets anlægspulje med 20.000 kr. og Horsens Folkeblads Fond med 5.000 kr. Den nye bro skal indvies til standerhejsning lørdag 28. marts, oplyser formand Erik Jensen.
gs