Fortsæt til indhold

Alberte spiller hits og fortæller gode historier i InSide

Alberte Winding giver en intim duokoncert sammen med sin mand, guitarist, sanger og producer, Andreas Fuglebæk

Samfund
Arkiv

intimkoncert Alberte Winding fortsætter historierne fra sin erindringsbog 'Kastevind' i musikken: Live med nye og gamle numre fra hendes store og dejlige repertoire, når hun torsdag 30. januar går på scenen i Hammels kulturhus. Her giver hun en intim duokoncert sammen med sin mand, guitarist, sanger og producer Andreas Fuglebæk.

Musik og anekdoter

Den populære sangerindes sange om barndom, ungdom og det voksne hjertes vildveje, om de mørke dage og de lyse nætter bliver bundet sammen med en hel del små og sjove anekdoter og garanterer for en sublim musikalsk oplevelse. Alberte Winding siger selv om sine koncerter i en pressemeddelelse:

"Vi vil altid gerne sende folk varmt afsted, og vi gør os umage for at være sammen, der hvor stemningen har den rigtige tykkelse til musik. Der hvor det skrøbelige knækker og bliver til et smil."

Der kan købes billet til koncerten på Favrskov Bibliotekernes hjemmeside.

gs