Fortsæt til indhold

Jubilæum: Lærlingen vendte tilbage til Wavin

Samfund
Arkiv

Hammel 18. januar 2020 har Ole Rosted Pedersen 25-års jubilæum hos Nordisk Wavin A/S.

Ole blev ansat som plastmagerlærling på Wavin i 1989. Efter endt uddannelse i 1993 var Ole væk fra Wavin i ca. 2 år. Først var han inde ved militæret, og i en periode var han ansat på Gangsø Møbelfabrik.

Ole kom i 1995 tilbage til Wavin, hvor han blev ansat som ekstruderfører i rørproduktionen. Ole varetager mange forskellige opgaver og har stort kendskab til maskinerne i rørproduktionen. Han trives godt med opgaverne og med de mange forskellige funktioner inden for rørproduktion.

Han har i mere end 10 år været censor på svendeprøver i plastmageruddannelsen og sidder i det lokale uddannelsesudvalg for plastmageruddannelsen.

Fritiden bruger Ole blandt andet i motorcykelklubben MC75. Familien har et sommerhus i Øster Hurup, hvor de nyder at slappe af.

Ole bor i Hammel med ægtefællen og deres to børn.

Jubilæet fejres med reception på Nordisk Wavin A/S, i Hammel, fredag 24. januar.