Fortsæt til indhold

Her kan du se skovene med masser af træer

På Skovskolen er et storstilet undervisnings- og forskningsprojekt ved at finde ind i sin form under en enlig mands kyndige hænder i skoven

Samfund
Simon Carlson

Auning Der dufter af bål i lysningen på bakkekammen i Løvenholmskoven, hvor røgen fra det brændende træ blander sig med vinterkuldens synlige ånde. Det er ikke så længe siden, at bakken var tæt bevokset med træer, krat og buske. Nu er der nogle få træer tilbage på det 2,5 hektar store område. De tilbageværende store stubbe fortæller, at her har stået træer i mange år. Det kommer der heldigvis til igen, men udseendet på skovstykket bliver markant anderledes. Det er Jakob Prüfer, der sørger for det.

"Der er så meget kærlighed, hårdt arbejde og nøje dokumentation i den jord her lige nu," konstaterer han med et skævt smil.

Et par stykker pind ryger på bålet, og duften af friluftsliv og natur lægger sig hen over de nedfaldne blade. Nu er vi klar til at tale om skov.

Ufatteligt vigtigt

Jakob Prüfer er underviser og projektudvikler på Skovskolen Eldrupgård. Han bruger i øjeblikket en stor del af sin tid alene her på bakkekammen, hvor han bogstaveligt talt er ved at plante sin idé. I sirlige rækker og med nøje gennemtænkt placering har Jacob Prüfer i et år været i gang med det arbejde, der nu udmønter sig, at han kan sætte de træer i jorden, som til næste efterår vil udgøre Skovskolens arboret.

Et arboret er en samling af træer og buske, der bruges til forskning i botanik og skovbrug. Det er således temmelig stor ræson i at have et arboret i tæt tilknytning til Skovskolen. Særligt med tanke på, at skolen efter sommerferien også tilbyder uddannelsen som skov- og landskabsingeniør under sin uddannelsesparaply, og der inden for få år vil være yderligere godt 100 studerende som skal lære sit pensum på Skovskolen.

I Hørsholm findes et stort arboret, og projektet ved Eldrupgård er således baseret på det enorme arbejde, der allerede er lavet her. ”Det Danske Arboret” hedder Eldrupgårds projekt, og det skal indeholde alle hjemmehørende danske arter og etableres med planter som stammer fra naturindsamlinger fra arternes danske udbredelsesområde.

Ifølge projektbeskrivelsen vil samlingen derfor adskille sig fra andre danske samlinger af træer og buske ved på sigt at have en komplet samling af alle arter, som anses for at være hjemmehørende i Danmark, og det har kunnet lade sig gøre gennem samarbejde med arboretet i Hørsholm.

Herfra har Eldrupgård fået adgang til plantemateriale fra ægte hjemmehørende træ- og buskarter. En kæmpe gevinst som bliver en stor opgradering af studielivet på Skovskolen, vurderer Jakob Prüfer.

"På uddannelsen som skov- og landskabsingeniør har man for eksempel et pensum på 110 træer og buske, som man skal kunne. Jeg synes, det er ufatteligt vigtig, at man i fremtiden kan gå herud og studere langt de fleste af træerne i stedet for at sidde med snuden i bøgerne. Det er trods alt ude i naturen, man gerne vil være, når man uddanner sig på Skovskolen," siger Jakob Prüfer, som igennem etableringsarbejdet også har kunnet tilbyde Skovskolens elever at være med til fældning og klargøring af området, der kommer til at indeholde det nye arboret.

Stor egenlæring

Det er dog ikke kun de studerende, der får masser af læring ud af det nye arboret. Samlingen af træer og buske kommer til at bestå af 150 træ- og buskarter. Heraf er de 70 hjemmehørende arter, mens resten har har mere eksotiske aner som for eksempel ginkgo biloba, persisk ær og mammuttræ.

Der ligger masser af hårdt manuelt arbejde i etableringen af arboretet, som blandt andet kommer til at indeholde stiklinger fra historiske danske træer som Bangsbofyren og 1000-års egene: Storkeegen, Snoegen og Kongeegen.

Derfor har Jakob Prüfer i projektarbejdet lavet en storstilet strategisk plan for den nøjagtige placering af de enkelte træer. Det handler om at sikre de forskellige træer de absolut bedst mulige betingelser for at vokse og blive stærke i et miljø, som ikke nødvendigvis er naturligt for de enkelte arter. De mest varmekrævende træer skal således stå optimalt i forhold til solens bane, mens der for de mere sårbare arter skal sørges for den rette blanding af sol og skygge.

"Det er så fedt at få sådan et område her at arbejde i. Det er en virkelig, virkelig stor tilfredsstillelse at gå herude og lave et arboret. Det er et vildt spændende projekt, som jeg selv lærer rigtig meget af. Jeg ser det også som et kæmpestort privilegium at få lov at skabe det her sted, for det er jo noget vi og eftertiden også kommer til at lære rigtig meget af," noterer Jakob Prüfer entusiastisk.

Gevinst for generationer

For skovmanden, der sørger for, at arboretet overhovedet opstår, er jo naturligvis klar over, at det ikke nødvendigvis er ham, der kommer til at overvære den fulde effekt af det arbejde, som han lige nu udfører med håndkraft og spadestik. I løbet af de kommende år vil Jakob Prüfer kunne dokumentere, hvordan den nye beplantning tager imod sit nye hjemsted. De hjemmehørende arter kommer til at føje sig, mens der er en anden usikkerhed forbundet med de udenlandske arter, og det kan godt tage mange år, inden man ordentlig evidens på deres tilværelse i Løvenholmskoven.

"Der er så meget kærlighed i den her jord," konstaterer Jakob Prüfer, som i over et år har været i gang med at klargøre området til arboretet.

"Der er rigtig meget i det her projekt, der har lange udsigter, men for mig er der også et virkelig dejligt arbejde i at lave noget, som kommende generationer også kommer til at nyde godt. Der er jo en mulighed for, at vi finder ud af, at nogle arter rent faktisk vil finde sig en niche og finde optimale levevilkår her. Derudover opstår der en helt ny biodiversitet, fordi der også kommer nye vilkår for eksempelvis svampe og insekter, som vil knytte sig hertil. Det giver ny viden, som vi kan lægge oven på den viden, vi i forvejen har om naturen. Derfor kommer arboretet til at danne grobund for viden i mange generationer frem," noterer Jakob Prüfer på bakkekammen i Løvenholmskoven.