Fortsæt til indhold

Henrik Lykkegaard hædret for sin Trump-parodi

Samfund
Signe Haahr Pedersen

Hans orange skær og store armbevægelser er efterhånden blevet efterlignet mange gange, men i Danmark har særligt en mand vist sig at mestre en imitation af Donald Trump. Det mener dommerpanelet for TV2 Charlies årlige revygalla i hvert fald.
I søndags gav den prisen for bedste parodi anno 2017 til skuespiller Henrik Lykkegaard fra Cirkusrevyen for hans bud på den amerikanske præsident i sketchen 'Verdens Største'.
Det var dog den eneste pris, Cirkusrevyen løb med i år ved gallaen, som især hædrede landets små revyer. Blandt andet gik titlen som årets bedste revy til Græsted Revyen.
Prisuddelingen, der har fem år på bagen, foregik i Cirkusbygningen og bliver vist på TV 2 Charlie lørdag den 2. september kl. 20.55.