Liste Å: Nærdemokratiet har brug for nye vitaminer

SYDDJURS Alternativet vil indføre Borgerting i Syddjurs.

På årets første byrådsmøde onsdag har Alternativets enlige byrådsmedlem Mette Refshauge Foged forslaget på dagsordenen.

Tankerne om et Borgerting er en landsdækkende Alternativet idé, som Mette Refshauge Foged vil diskutere med sine byrådskolleger.

Konkret foreslår hun, at Syddjurs Kommune i løbet af 2020 igangsætter et 3-årigt forsøgsprogram, hvor såkaldt deliberativt demokrati testes på kommunalt niveau ved, at der oprettes et borgerting bestående af frivillige og tilfældigt udvalgte borgere. Borgertingets sammensætning skal afspejle et bredt og repræsentativt udsnit af kommunens befolkning, bl.a. ved at der sikres diversitet inden for køn, alder, geografisk placering og indkomst.

Et andetkammer?

I Alternativets version skal et Borgerting levere følgende:

"Borgertinget skal bidrage til oplysning, offentlig debat og udvikling af ny politik. Helt konkret skal borgertinget to gange årligt beslutte at tage et politisk emne op til debat, som herefter skal afdækkes og diskuteres gennem en række høringer. Høringerne skal inddrage forskellige eksperter, synspunkter og relevant viden med henblik på at understøtte en god proces, hvor borgertingets medlemmer har mulighed for at blive klogere sammen. Borgertinget skal ikke have mandat til at stille egentlige beslutningsforslag, men skal have mulighed for at afgive konkrete anbefalinger til byrådet to gange årligt. Borgertinget inddrages og høres desuden i forbindelse med byrådets årlige budgetproces."

Mette Refshauge Foged: "I Alternativet vil vi gerne have borgerne mere med i de politiske processer. Hvorfor? Fordi demokrati ikke bare er en styreform, men også en livsform, der udleves i samtalen mellem mennesker. Et stærkt demokrati er derfor afhængigt af en engageret og oplyst befolkning, som har gode muligheder for at påvirke og deltage i politiske processer. Det tror vi på, at et Borgerting kan hjælpe med”

Deliberativt demokrati

Den amerikanske forsker James Fishkin lancerede allerede i 1988 begrebet deliberativt demokrati.

Den grundlæggende idé er kort fortalt at kombinere to demokratiske idealer - deliberation og repræsentativitet. Deliberation går ud på at afveje forskellige synspunkter og hensyn over for hinanden. Samtidig skal deltagerne være repræsentative for de politiske holdninger i vælgerbefolkningen - og helst også ligne vælgerne i øvrigt.

Den belgiske intellektuelle David Van Reybrouck har senest fulgt op på tankerne om deliberativt demokrati i bogen ’Imod Valg - til forsvar for demokratiet’.

David Van Reybroucks tese i bogen er, at de vestlige demokratier har stirret sig blinde på det repræsentative system og derfor har fået en kløft mellem politiske repræsentanter og borgere.

Ifølge David Van Reybrouck har vi har glemt, at demokrati i 2.500 år var forbundet med lodtrækning.

Lodtrækning var borgerinddragende, mens valg var det modsatte, forbeholdt eliten. Nutildags trækker vi lod, når nævninge skal udpeges, men ingen tør gå skridtet videre og foreslå lodtrækning som en måde at lave borgerinddragelse på, før store beslutninger skal træffes.

Det deliberative demokrati, har fået en renæssance i lande som Irland og Island i forbindelse med grundlovsændringer.

Irlands nationale borgerting – The Citizens’ Assembly – var bl.a. medvirkende til at parlamentet i 2018 afskaffede landets forbud mod abort.

Fænomenet er også kommet til Danmark: Med klimaloven som blev vedtaget i december har Folketinget forpligtet sig til at oprette et borgerting på klimaområdet, ligesom borgerting allerede er afprøvet i en række danske kommuner.