Drama på liv og død: Person sprunget i havet fra Øresundsbroen
Jacob Nielsen
Togtrafikken til og fra Malmø er torsdag formiddag blevet indstillet, oplyser DSB.
Det skyldes at politiet tidligere har haft lukket helt for trafikken på Øresundsforbindelsen. Københavns Politi har sammen med øvrige beredskabsmyndigheder gennemført indsats på broen, fordi en person var sprunget i vandet.
Vedkommende er blevet reddet i land og fløjet til behandling på Rigshospitalet. Personens tilstand er ukendt, oplyser politiet på twitter.
Der er fra DSBs side indsat togbusser mellem CPH Lufthavn og Malmö.
Man regner med, at det første tog vil køre fra København H mod Malmö C klokken 11.07 og fra Malmø mod København klokken 11.13.