Debat: Hvorfor prioritere dysfungerende gymnasier fremfor velfungerende?

Hvorfor skal kapaciteten nedsættes på velfungerende gymnasier i stedet for at skære i kapaciteten på de dysfungerende gymnasier?

Man kan frygte, at en kapacitetsnedsættelse på velfungerende gymnasier kan resultere i et forringet uddannelsesniveau. For hvad sker der, når kommende elever tvinges ud på dysfungerende gymnasier?

Regionsrådet har indstillet til undervisningsministeren, at kapaciteten på syv velfungerende gymnasier i Aarhus skal nedsættes, så klasseantallet dermed kan reduceres. Det vil betyde, at langt færre kommende elever vil få opfyldt deres prioritet om gymnasievalg. Derudover bygger finansieringen af et gymnasium hovedsagligt på en taxameterordning, hvor gymnasiet får indtægter på baggrund af elevtallet. Hvis der forekommer en kapacitetsnedsættelse, vil det betyde en økonomisk tilbagegang for de velfungerende gymnasier. Dette vil have store konsekvenser for kvaliteten af uddannelsen for både kommende og nuværende elever.

Derudover omhandler den nye gymnasieaftale et bud på en løsning af behovet for omfordeling af de såkaldte KUO-elever (elever fra udsatte boligområder). Problemet her er, at det for mange gymnasier ikke er økonomisk bæredygtigt at optage KUO-elever, da frafaldet er stort. Derfor er det uholdbart, at man nedsætter kapaciteten, som er gymnasiets indkomstkilde, oveni at gymnasiets skal optage KUO-elever.

Det sidste led i aftalen, som vi stiller os kritiske over for, er, at man prioriterer de dysfungerende gymnasier over for de velfungerende.

Regionsrådets gymnasieaftale lægger op til, at det tidligere Langkær Gymnasium, nu Aarhus Gymnasium, skal fastholdes med kun to STX-klasser. Problemet her ligger i, at der med et så lille antal klasser er mange strukturelle udfordringer. De strukturelle udfordringer forøger det store elevfrafald, da eleverne ikke ønsker at gå der. I stedet for at prioritere elevernes interesse har man valgt at nedsætte kapaciteten på de velfungerende gymnasier for at holde liv i et gymnasium, hvor majoriteten af elever ikke ønsker at være.

Det ligner et politisk forsøg på at gøre op med parallelsamfundene. Problematikken er relevant, men metoden uholdbar.

En løsning på problematikken kunne være:

At man fordelte KUO-eleverne på de velfungerende gymnasier, som dermed kunne afhjælpe belastede gymnasier. De velfungerende gymnasier vil sandsynligvis have flere ressourcer til at kunne hjælpe KUO-elever, hvis kapaciteten på gymnasierne forblev uændret. Problemet er, at når der skæres i kapaciteten, vil indtægterne falde. Med et mindre økonomisk råderum og færre ressourcer vil gennemførelsen af integreringen af KUO-elever på de velfungerende gymnasier sandsynligvis blive besværet.

Samlet set mener vi, at den nye aftale prioriterer at holde dysfungerende gymnasier i live på bekostning af de velfungerende gymnasier, hvilket kan resultere i et forringet uddannelsesniveau. Regionsudvalgets gymnasieaftale virker for os som et krampagtigt forsøg på at fastholde noget, som ikke fungerer. Vi mener derfor, at gymnasieaftalen bør revideres, så gymnasieelevernes frie valg i højere grad prioriteres, og at de velfungerende gymnasier fortsat kan tilbyde en kvalificeret uddannelse.