Chefredaktørens klumme: En demokratisk falliterklæring fra Thomas Medom

I den forgangne uge fremlagde regeringen et forslag om at nedlægge magistratsstyret i blandt andet Aarhus. Den nye styreform skal frigive penge til borgerservice, sagde regeringen.

Det er ikke en ny idé. Den blev allerede lanceret tilbage i 2010, da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede det nye regeringsprogram. Idéen blev fulgt op med følgende begrundelse:

"Regeringen vil justere styrelsesloven, så de større byer efter næste kommunalvalg overgår til almindeligt flertalsstyre. Dermed bliver det ligesom i landets øvrige kommuner klart, hvem der kan holdes ansvarlig for de politiske resultater, både når det går godt, og når det går mindre godt."

Cirka et år efter var daværende menigt byrådsmedlem for SF Thomas Medom i medierne med følgende holdning til magistratsstyret:

”Det er dyrt. Ineffektivt. Svært at gennemskue for borgerne. Og så hæmmer magistratstyreformen samarbejdet i byen”.

Citatet er fra en artikel i Århus Stiftstidende den 3. september 2011.

I den forgangne uge kunne vi her i avisen citere Thomas Medom for følgende holdning i forhold til at afskaffe magistratsstyret:

"Det er en betoncentralisering af en meget stor del af magten omkring socialdemokratiske bykonger."

Hvad er der så sket i mellemtiden, spørger man sig selv? Den åbenlyse forskel er, at Thomas Medom selv er blevet rådmand og dermed står i spidsen for en af kommunens magistrater. Man kunne så anfægte, at han måske er blevet klogere, fordi han nu selv er kommet ind i magtens centrum og dermed har set, at et magistratsstyre er et fantastisk gode for kommunen, demokratiet og borgerne.

Men mon styreformen er blevet billigere og mere effektiv i de ni år, der er gået, siden Thomas Medom mente, det var dyrt og ineffektivt? Målt på antallet af administrative medarbejdere er det ikke tilfældet. Det er steget. Eller er det blevet nemmere for befolkningen at gennemskue det demokratiske system, når en rådmand stadigvæk skal arbejde for et forslag, som rådmanden selv har stemt imod i byrådet? Næppe. Og hvad med samarbejdet magistraterne imellem – er det blevet bedre? Sagen om muligheden for bilvask på kommunens genbrugsstationer, hvor to magistrater var lodret uenige, peger ikke på det.

Thomas Medoms kritik fra 2011 er dermed stadigvæk yderst aktuel. Det må derfor være på grund af borgmesterens magt, at Thomas Medom har skiftet holdning. I Aarhus Byråd skal man mønstre 16 stemmer for at have magten. Borgmesterens parti har 12.

Hvis Thomas Medom er utilfreds med borgmesterens magt i byrådet, kan han søge alternativer og etablere et flertal udenom Socialdemokratiet – men det sker aldrig. At tale om magtcentralisering hos en borgmester, der ikke har flertallet i egne rækker, er derfor en demokratisk falliterklæring fra Thomas Medom.