Fortsæt til indhold

Nyt spillested genåbner på legendarisk adresse i Aarhus

Øl og musik flyder igen på legendarisk spillested

Samfund
Jeppe Rafn

Nørre Allé 66 i Aarhus C var fra 1973 til 2008 hjemsted for den legendariske jazzbar Bent J. Mange af jazzens verdensstjerner har igennem årene spillet i de ydmyge omgivelser på Bent J.

Efter lukningen af Bent rykkede Fairbar ind i lokalerne, men efter godt 10 år flyttede Fairbar for nylig til Klostertorvet.

Lørdag 1. februar 2020 kommer der igen liv i Nørre Allé 66. Her åbner spillestedet Musik Caféen, som drives af parret Maria Manuela Kramer og Thomas Kramer, der har tre børn sammen. Thomas har i mange år arbejdet som socialpædagog i Aarhus, men har sagt sit job op for at realisere en drøm om at åbne en musikcafé i hjertet af Smilets By.

Maria er selv musiker og sanger og kan allerede 5. februar opleves i sin egen musikcafé, hvor hun optræder med violinisten Karen Lund.

Musik Caféen holder åbningsfest lørdag 1. februar fra klokken 14. Fra klokken 14.30 - 15.50 er der optræder singer/songwriter Daniel Jo akustisk.

Fra 18 - 20 vil sanger og guitarist John Pilkington fra gruppen Tradish fyre op for musikken og den gode stemning.

Musik Caféen oplyser i en pressemeddelelse, at man har byens største udvalg af øl fra Thisted Bryghus.