Villaen der stod fadder til forstaden

Åbyhøjs fader kan man med rette kalde herskabsvillaen på Bakke Allé 1.
Helt ud til Silkeborgvej ligger grunden, der er hævet over vejniveauet, og træer og buskads sørger for, at man ikke umiddelbart lægger mærke til den store historiske ejendom, Gl. Åbyhøj.
Efter en turbulent periode er villaen nu restaureret, og udover at være privat bolig byder den også på salg af kunst, blomster og krukker.
De nuværende ejere, Ellen Noe Nygaard og Jørn Sørensen, der har boet på adressen i 20 år, er meget bevidste om den historiske betydning.
“Folk synes, det er spændende at se, hvad huset nu er blevet til. Og af respekt for den historie huset bærer på, åbner vi en gang i mellem op her i stuerne i køkkenet,” fortæller Ellen Noe Nygaard, der lige nu har åbent for en årlig kunstudstilling i havestuen og i den gamle hestestald.
Stalden er en del af den oprindelige gård, der lå på grunden.

Starten på villakvarteret

Ifølge Åby-Åbyhøj Lokalhistorisk Arkiv er den første ejer af gården F. E. Stabel, der fik skøde på gården i 1858. Grosserer J. L. Homann overtog gården i 1884, og i 1897 begyndte han at udstykke jorden til villagrunde - det blev starten til Åbyhøj som forstad og kvarteret omkring Bakke Allé, Heimdalsvej og Frejasvej opstod.
“Ejerne af de nye villaer var typisk velhavende mennesker, som dommere eller skibsredere,” fortæller Niels Løgager Nielsen, der er leder af Åby-Åbyhøj Lokalhistorisk Arkiv.
I begyndelsen hed området dog Valby, men i 1902 blev det besluttet på et sognerådsmøde at ændre navnet til Åbyhøj.
Da Peter Due-Petersen, der var direktør for Frichs fabrikken, i 1910 købte gården, og ombyggede han den og gav den navnet 'Gl. Åbyhøj'.
Det er usikkert, om gården hed Åbyhøj først, eller om kvarteret kom først, forklarer Niels Løgager Nielsen.
Peter Due Petersen flyttede i den forbindelse også Frichs fabrikken ud i området og dermed en masse arbejdspladser til det voksende kvarter.
Direktøren var en af byens store mænd på det tidspunkt, og flere detaljer i villaen i dag vidner om hans tid:
Vejrhanen er ikke en hane, men en due, og over en af de fem kaminer hænger et relief af en smed med initialerne DP.

Fra restaurant til kunst

Kokkeparret Arne Fusager og Birthe Sandager købte villaen og lavede restaurant i de højloftede stuer i 1980 og ti år frem.
Siden købte Kurt Thorsen restauranten og ansatte kokken Michel Michaud. Men derefter gik restauranten konkurs, og huset stod tomt i fem år, før de nuværende ejere tog over.
“Det var sindssygt forfaldet. Alt var rippet. Der var intet køkken, syv wc'er, men ikke engang toiletrulleholder. Planterne var gravet op i haven. Det var fuldstændig grotesk. Ingen turde gå i gang med det. Men vi har aldrig fortrudt,” fortæller Ellen Noe Nygaard.
Ukrudtet voksede vildt i haven, og der gik en uge, før parret opdagede, at der var en sø.
“For os er huset et evighedsprojekt. Man er nødt til at acceptere, at alting ikke er perfekt. Vi har altid brugt samme materiale som det oprindelige. Hvis der var kobbertagrender, så skulle vi også have det. Man skal have respekt for gedigent og smukt, gammelt håndværk og ikke lave hovsa-løsninger. Hvis vi ikke har haft råd, så har vi ventet,” siger Ellen Noe Nygaard.