Et stort mysterium

præsteklumme Jesus er stadig et stort mysterium. Når teologerne tror, at de har styr på, hvem han var, og hvad hans mission i verden var, så dukker der nye aspekter op. Men sådan har det altid været. Allerede de første – disciplene – forstod ikke et hak af, hvem han var, og hvad han egentlig skulle. De gode jævne mænd var endt i en guddommelig hvirvelvind, som vi får at vide igen og igen, de ikke forstod. Han siger, at han skal til Jerusalem for at blive pint, dø og opstå fra de døde, og de kan ikke forstå det. Hvorfor skal den gode dø? Hvorfor skal den, der kun elsker, den, der åbner for himlens kærlighedssluser dø?

Hvem tror DU, Jesus var? Hvad var hans mission? Var han blot den gode mand, der lærte os noget om, hvordan vi skal opføre os overfor hinanden? Var han den store lærer, der viste os Guds store kærlighed til os alle? Eller VAR han Gud selv?

Gud kan aldrig dø. Lyset i et menneskes hjerte er hans lys. Det er mystisk, men virkeligt, mørket begriber det ikke. Mørket i et menneske kan ikke forstå det, men det kan lyset. Vi er alle lysets børn, men vi fylder vores verden med støj og ligegyldigheder. Underholdning, oplevelser og selvrealisering jagter vi i en hverdag med stress og ensomhed. Jesus viser os en anden vej, en mystisk, men farbar vej, for han befrier os for alle overflødigheder. Det eneste der betyder noget er, at lyset i dit og mit hjerte må skinne i vort eget og andres mørke.

Mørket hader lyset. Mørket forstår ikke lyset, og selvom mørket altid vil tabe til lyset er det mørkets vilje at slå lyset ihjel. Historien om Jesus er en evig føljeton om en levende Gud, der ønsker, at alle hans børn skal føle sig befriet til at sprede lys i en mørk verden.