Ny tekstrække, tak!

præsteklumme En tekstrække er de evangelietekster, der for eksempel læses fra prædikestolen søndag efter søndag i folkekirken. I dag har folkekirken to tekstrækker. En til lige år. Og en til ulige år (omkring advent og jul er det omvendt). Første tekstrække er ældst, og går helt tilbage til urkirken. Anden tekstrække går tilbage til 1885.

Jeg synes, folkekirken skulle indføre en tredje tekstrække.

Man kunne med fordel bruge erfaringerne fra det liturgiske frisogn Lindevang, som har prøvekørt en ny tekstrække – Markusevangeliet læst over et år.

Jeg forestiller mig, at første tekstrække læses som altid, da det er den ældste, og derfor er garant for kontinuitet.

Mens anden tekstrække og en tredje tekstrække kunne skiftes til at være den tekstrække, der læses fra i lige år. De to tekstrækker kunne for eksempel skifte plads ved hvert skudår. Det vil sige: I ulige år, første tekstrække. Derudover, i 2020 og 2022, anden tekstrække, i 2024 og 2026, tredje tekstrække, i 2028 og 2030, anden tekstrække, osv.

Jeg er overbevist om, at en sådan ændring vil gøre folkekirken endnu mere dynamisk, end den allerede er i dag. For folkekirkens præster vil det blive historisk, at de for første gang i deres levetid får mulighed for at prædike over nye tekster om søndagen. Med den guldgruppe af tekster, der er i det nye testamente, er det faktisk besynderligt, at vi ikke har fået en tredje tekstrække indført for længst. På mange andre områder har folkekirken jo ikke været bange for at udvikle sig – her tænker jeg på de mange forskellige gudstjenesteformer, der er blevet almindelige mange steder i dag, babysalmesang, natgudstjenester, rytmiske gudstjenester, osv. Det er også værd at bemærke, at vi sagtens kan få en ny autoriseret salmebog, som vi fik i 2003. Og vi fik en ny autoriseret oversættelse af det nye testamente tilbage i 1992 (og får måske en ny bibeloversættelse i 2036, hvem ved?).

Men en tredje tekstrække har vi ikke fået endnu.